![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/20231014_065005-1024x576.jpg\")
I g\u00e5r m\u00f8dte vi de f\u00f8rste muldyr, lastet med ris, kartofler, vandflasker og al verdens sager. Alt bliver transporteret op i dalen p\u00e5 den m\u00e5de. Eller ved menneskekraft. Ogs\u00e5 byggematerialer! Ingenting transporteres ved motorkraft, og de helikoptere, vi ser, transporterer mennesker, der enten ikke selv kan g\u00e5 ned eller er blevet syge.<\/p>\n\n\n\n Jackie fort\u00e6ller om det store jordsk\u00e6lv i 2015. Han er tydeligt ber\u00f8rt. En af det store tragedier er lige uden for vinduet. Hele byen forsvandt, huse, mennesker og dyr. De fleste stadig begravet under det store omr\u00e5de med stenbrokker. De overlevende har f\u00e5et tildelt nye jordlodder i den nye Langtang, som er dagens destination. Det er vildt, at det s\u00e5 hurtigt er lykkedes at bygge en ny by, is\u00e6r n\u00e5r alt er b\u00e5ret op, bortset fra sten og sand der findes i rigelige m\u00e6ngder lokalt. Anita har igen haft sv\u00e6rt ved at falde i s\u00f8vn, har sovet let og v\u00e5gnet 3.30 uden at kunne sove mere. Desuden lidt t\u00f8r hoste, hovedpine og oplevelsen af h\u00e5rde hjerteslag ind i mellem, efterfulgt af at blive forpustet. Lette men tydelige tegn p\u00e5 h\u00f8jdesyge, s\u00e5 vi bliver enige om at blive her en dag mere. Vi giver Jackie en fridag, og han bliver overrasket og glad. Han synes ellers, at hans opgave er at passe p\u00e5 os og servere for os. Vi g\u00e5r igen op til Mani Wall og lidt videre op for at nyde de smukke bjerge og solen, der skinner p\u00e5 dem, de lyser kridhvidt op mod den bl\u00e5 himmel.<\/p>\n\n\n\n Jackie har sagt de foreg\u00e5ende dage, at vi ikke m\u00e5 sove om dagen, det \u00f8ger risikoen for h\u00f8jdesyge. Men i dag f\u00e5r Anita lov til at sove en time, hvilket er tiltr\u00e6ngt. Det er dog stadig ikke let at falde i s\u00f8vn, og der m\u00e5 tys til hovedpinepiller.<\/p>\n\n\n\n Vi l\u00e6ser os til, at vi skal drikke mindst 3 liter om dagen, det har vi ikke f\u00e5et gjort de foreg\u00e5ende dage, s\u00e5 i dag m\u00e5ler vi, hvad vi drikker for at v\u00e6re sikre. Kaffe og s\u00e6rligt alkohol frar\u00e5des. Vi har ikke behov for alkohol overhovedet, men den gode kaffe er lidt fristende. Anita springer over og Teit nyder en god Americano. Vi skal frem til den endelige destination for turen, hvor vi skal overnatte de sidste gange f\u00f8r vi g\u00e5r ned. Som alle andre dage er turen utrolig smuk. Der er et utal af k\u00f8er og senere er der flere og flere yakokser, der er ved at blive drevet l\u00e6ngere ned i dalen for vinteren.<\/p>\n\n\n\n Da vi tager af sted, er det sammen med den lille kinesiske gruppe, som viser sig ikke at v\u00e6re kinesisk, men fra Thailand. Vi taler lidt med dem, og de er utroligt venlige, og vi h\u00e5ber at m\u00f8de dem igen. Vi ankommer til Kyanjin Gompa ved frokosttid – Anita er helt h\u00f8j – det lykkedes at komme op i 3875 moh. Vi f\u00e5r os installeret, f\u00e5r frokost, og s\u00e5 er beskeden fra Jackie, at vi skal af sted p\u00e5 tur op til s\u00f8 – en del afklimatiseringen: “Walk high, sleep low”. S\u00e5 afsted med os. Vi t\u00e6nkte ellers mest p\u00e5 kaffebar. Men opad af smalle og lidt mere stejle stier, og vi kommer op i 3992 meter til en s\u00f8, som bliver fotograferet – og Jackie laver en opstilling, hvor vi holder banner med firmanavnet p\u00e5 trekkingfirmaet.<\/p>\n\n\n\n Anita er s\u00e5 glad, t\u00e6nk at det kunne lade sig g\u00f8re, s\u00e5 den f\u00f8rste selfie m\u00e5 tages.<\/p>\n\n\n\n Vi kommer tilbage til hotellet i aftenm\u00f8rke, og alle er glade og sultne. Vi f\u00e5r vegge-momo og stegte kartofler med gr\u00f8nsager. Sk\u00f8nt.<\/p>\n\n\n\n L\u00f8rdag den 14. oktober Vi har aftalt at komme ekstra tidligt af sted – det lykkes en halv time tidligere – og vi g\u00e5r afsted med udsigt direkte op til de h\u00f8je bjerge. I g\u00e5r m\u00f8dte vi de f\u00f8rste muldyr, lastet med ris, kartofler, vandflasker og al verdens sager. Alt bliver transporteret op i dalen […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":287,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20,6,5],"tags":[],"class_list":["post-267","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-langtang","category-nepal-23","category-rejser"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/267","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=267"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/267\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":301,"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/267\/revisions\/301"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/287"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=267"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=267"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/attml.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=267"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/4442-1024x576.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Vi bliver tilbudt havtorn af nepalesiske vandrere der kommer imod os, de har en gren med b\u00e6r. L\u00e6ngere oppe i dalen serveres havtornejuice, det smager som vi kender det, lidt s\u00f8dere m\u00e5ske.
Dagens m\u00e5l er landsbyen Langtang Valley.
F\u00f8r vi kommer dertil stopper vi op ved et thehus, fordi n\u00e6seborene vibrerer – der er kanel- og nybagt br\u00f8dduft i luften. Det er den f\u00f8rste cafe med \u201crigtig\u201d kaffe, og ganske rigtigt nybagte kanelboller. Det er s\u00e5 l\u00e6kkert – om end gjort for turister.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/1697549974090-1024x576.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Vi skal overnatte p\u00e5 Memorial Guesthouse, hvor vi f\u00e5r et v\u00e6relse med store senge og eget bad og toilet. P\u00e5 ingen m\u00e5de danske forhold, men s\u00e5 luksus!
Vi g\u00e5r en aftentur videre op, og vi taler om den lokale historie, bogen \u201cSyv \u00e5r i Tibet\u201d, som vi m\u00e5 l\u00e6se – og vi h\u00f8rer historien om de lokale Mani Walls – buddhistiske monumenter af sten. De er heldigvis uber\u00f8rt af jordsk\u00e6lvet. Stort set alle sten, der vender udad, har sirlige inskriptioner.
N\u00e5r man passerer dem, skal man g\u00e5 venstre rundt om dem.
Vi spiser aftensmad, det foreg\u00e5r som alle andre dage. Det er utroligt hyggeligt, nepaleserne er s\u00e5 rare at h\u00f8re p\u00e5, n\u00e5r de sidder p\u00e5 sm\u00e5 taburetter rundt om br\u00e6ndeovnen i bare t\u00e6er og dynejakker.
Igen m\u00f8der vi den svenske fyr, der er f\u00f8dt i Brasilien. Hans guide virker meget ung og det viser sig ogs\u00e5, at det er hans f\u00f8rste tur hertil.
Planen for i morgen er, at vi g\u00e5r videre op, det vil sige at vi stiger fra 3500 moh, som der er her, til 3800 i morgen.<\/p>\n\n\n\nS\u00f8ndag den 15. oktober<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/DSC00213-1024x768.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/20231015_082025-1024x576.jpg\")
I morges tog vi afsked med vores svenske f\u00f8lgesvend. Han har taget piller mod h\u00f8jdesyge og han gav Anita to. De er dog blevet i blisterpakken, for det er ikke entydigt en god ide.
Heldigvis ser det ud til, at h\u00f8jdesygen er p\u00e5 retur, s\u00e5 vi kan nyde en super aftensmad og vi f\u00e5r gjort bloggen op to date.
Lige nu er der kinesisk kvidren, der er lige kommet en gruppe p\u00e5 4. Vi andre sveder efter at br\u00e6ndeovnen nu er godt hed, men de fryser og er ikke vilde med forslaget om en lille lufter. Og de to kvindelige kokke og ejere af stedet har taget sig en pause og sidder ved br\u00e6ndeovnen. Teit var med ude og hugge br\u00e6nde tidligere, og den 13 \u00e5rige s\u00f8n er en st\u00e6rk kn\u00e6gt, der kan svinge \u00f8ksen, foruden han serverer, rydder af, skr\u00e6ller kartofler og alt muligt andet.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/20231015_165429-1024x576.jpg\")
Mandag den 16. oktober<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/20231016_091108-1024x576.jpg\")
Til morgenmaden sidder der en \u00e6ldre kvinde, og da hun sidder alene og ogs\u00e5 gjorde det aftenen inden, g\u00e5r Anita hen for at hilse. Det viser sig, at hun kommer fra Tyskland, er 83 \u00e5r og er p\u00e5 trek i Nepal for 16. gang. Hun siger, at denne gang er sidste gang, for benene er ikke s\u00e5 sikre, som de plejer at v\u00e6re. Hun g\u00e5r med guide, som b\u00e6rer lidt af hendes ting, men hun g\u00e5r selv med 7 kilo. Vi kommer n\u00e6rmest til at g\u00e5 parallelt med hende hele vejen op til Kyanjin Gompa Det er simpelthen s\u00e5 imponerende! Hun g\u00e5r uden rygs\u00e6k, for hun skal tilbage til hotellet i Langtang, hvor hun har tre overnatninger inden hun skal g\u00e5 tilbage.
Vi m\u00f8der ogs\u00e5 en schweizisk, \u00e6ldre kvinde, der stopper os for at vise os, at der er edelweis blomster. S\u00e5 vi f\u00e5r kigget og f\u00e5r taget billeder. Det er en meget lille og uanseelig blomst.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/20231016_101430-1-1024x576.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/20231016_163337-1024x576.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/20231016_174530-1024x576.jpg\")