Vi f\u00e5r en rimelig morgenmad, selv om det er lidt sv\u00e6rt at forklare, at vi gerne vil have kold m\u00e6lk til cornflakesene og ikke kogt m\u00e6lk. Det er ikke kun her – generelt serveres kogt m\u00e6lk, i hvert fald hvor vi har v\u00e6ret.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/20231112_112140-1024x576.jpg\")
Vi begiver os af sted, det er en mindre lufthavn og der er ikke mange mennesker. Alt g\u00e5r efter planen, og i flyet er der virkelig god plads, det er h\u00f8jst 1\/2 fyldt. Vi har f\u00e5et vinduespladser ud til Himalaya, og Anitas n\u00e6se er klistret til ruden hele vejen. Vi tager billeder, men flyruder og afstand g\u00f8r ikke noget godt for kvaliteten. Vi ser vist Everest og Lohtse, og ikke mindst er der den flotteste indflyvning over dalen og byen.<\/p>\n\n\n\n Jackeys ven er her for at hente Jackey – og os. Vi bliver sat af p\u00e5 vores hotel, som vi boede p\u00e5, f\u00f8r vi tog af sted, og vi har booket 4 dage ind til videre. Vi afleverer n\u00f8glen, som har v\u00e6ret en tur omkring Basecamp, det griner vi lidt af – og s\u00e5 er de parate til at give os samme v\u00e6relse som sidst. Anita sp\u00f8rger, om det er muligt at f\u00e5 et v\u00e6relse, der ikke ligger ud til den lille tilk\u00f8rsel, da der ofte er nogen, der st\u00e5r derude og snakker h\u00f8jt meget tidligt om morgenen. Det tygges der lidt p\u00e5, og vi vises op til et v\u00e6relse, der er s\u00e5 fint. Masser af lys, dejligt og stort bad, der er skrivebord og stort skab. Vi f\u00f8ler os s\u00e5 opkvalificerede, ha ha \ud83d\ude42 17 dage har vi v\u00e6ret p\u00e5 tur, inklusiv i g\u00e5r, som m\u00e5ske ikke t\u00e6ller med, da vi ikke gik (bortset fra den lille tur til lufthavnen). Det g\u00f8r de to f\u00f8rste dage heller ikke, det var udelukkende transport. S\u00e5 14 dage har vi g\u00e5et uden hviledage. Det har fungeret godt, vi har ikke savnet hviledage, og vi har kompenseret ved at have et par kortere dage. Hviledage er ikke s\u00e6rligt attraktive efter vores mening p\u00e5 dette trek, der er for lidt at lave, det er for koldt – og v\u00e6relserne egner sig ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de til hvile eller l\u00e6sning i l\u00e6ngere tid. I aftes til aftensmaden sad vi og talte om turen (hvad var det bedste, hvad ville vi g\u00f8re anderledes, hvad var det dummeste, vi gjorde, hvad var den bedste beslutning mm). Jackey sagde, at den bedste dag, var d\u00e9n, hvor han kunne m\u00e6rke sine ben, fordi han var tr\u00e6t i dem \ud83d\ude42 Vabler var der ingen af. Ellers noget, som til tider har generet Anita (bag p\u00e5 h\u00e6l). Dem har vi ikke haft nogen af – men vi tonser heller ikke derudaf, og vi passer p\u00e5. Det kan let ske, at man vrider rundt p\u00e5 anklen, det var vi t\u00e6t p\u00e5 mange gange.<\/p>\n\n\n\n Som skrevet havde Anita en dag med lidt irriterede kn\u00e6\/kn\u00e6skaller p\u00e5 turen ned, men allerede dagen efter var det v\u00e6k igen. Vi kan kun p\u00e5 det varmeste anbefale Jackey, hvis nogen skulle f\u00e5 behov for en guide i Nepal. Vi t\u00e6nker, at det vi har skrevet i bloggen i sig selv er en uforbeholden anbefaling.![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/20231112_122305-1024x576.jpg\")
Vi tager bad, pakker ud og er s\u00e5 klar til at tage ud i byen.
Vi k\u00f8ber ind til gaver, h\u00e6ver penge ikke mindst og spiser dejlig aftensmad.
Anita hoster stadig og er lidt flad, men det skal nu nok blive bedre hurtigt.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/iMarkup_20231113_142349-1024x622.jpg\")
Det var s\u00e5 det trek<\/h3>\n\n\n\n
Inden vi tog af sted var planen, at vi skulle v\u00e6re v\u00e6k cirka 12 dage. Det viste sig jo s\u00e5 at vare 5 dage mere. Men hvis man l\u00e6ser om trekket i \u201cThe longest Way home\u201d, st\u00e5r der, at det tager 18 dage plus – s\u00e5 vi har v\u00e6ret ret hurtige trods alt (de 18 dage er inklusiv transport til og fra Katmandu). Vi valgte ikke at l\u00e6se om trekket f\u00f8r vi tog af sted, for vi havde tanken om, at vi kunne komme til at bekymre os over det ene og det andet. Alt i alt var det nok en god beslutning. Det er i hvert fald overvejende sandsynligt, at Anita ikke var taget med, hvis hun havde l\u00e6st om turen p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n
Det bedste – og det var vi ret enige om – var at ruten var s\u00e5 \u00f8de. Og vi var glade for at erfare, at turen ned var det smukkeste! Der l\u00e6rte vi noget nyt, vi havde klart forventet at turen op ville v\u00e6re smukkest, alene fordi man ser det hele for f\u00f8rste gang.<\/p>\n\n\n\n
Vi var dem p\u00e5 trekket (som vi m\u00f8dte), der havde mindst udstyr med. Det gik, men en anden gang ville det v\u00e6re fedt at have en mere kompetent dunjakke med og varmere sokker til aftenbrug. Anita havde helt tynde Asivik uldstr\u00f8mper med, som er fantastiske at g\u00e5 med, men lige s\u00e5 snart man sidder eller st\u00e5r, og det er s\u00e5 koldt og f\u00f8dder og sko er lidt v\u00e5de af sved, s\u00e5 er det godt nok koldt. En varmere sovepose end vores sommer-dunsoveposer ville heller ikke have v\u00e6ret tosset – men igen, varmere soveposer fylder og vejer. Og det gik jo.<\/p>\n\n\n\nSmerter, skader og vabler<\/h3>\n\n\n\n
Det, der synes at g\u00f8re, at vabler ikke opst\u00e5r for Anitas vedkommende er:
G\u00e5 med ret korte skridt de f\u00f8rste dage. Det provokerer vabler lige med det samme, hvis der skridtes godt der udad med lange og hurtige skridt, is\u00e6r op ad bakke.
Hvis det regner fra turens start, har det v\u00e6ret forebyggende at tage compeed vabelplaster p\u00e5 inden turen overhovedet p\u00e5begyndes. P\u00e5 denne tur har vi ikke brugt et eneste plaster. OBS -tag det med fra Danmark, vi har ikke set det i Nepal. Anita har lige v\u00e6ret i Istandbul, da var vi i overordentlig mange butikker for at finde det, og der var kun kopiprodukter.
Inden trekket p\u00e5begyndes (uger f\u00f8r) sm\u00f8res og masseres med fed creme, s\u00e5 huden er glat og smidig.
Hvis der er det mindste anstr\u00f8g til, at en vabel kunne v\u00e6re p\u00e5 vej: P\u00e5 med Compeed, huden skal v\u00e6re t\u00f8r og fri for nuller fra str\u00f8mper. Lad plastret sidde s\u00e5 l\u00e6nge, det overhovedet kan h\u00e6nge p\u00e5. S\u00f8rg for at fjerne alle klister-rester fra hud og sokker, sov s\u00e5 gerne en nat uden plaster, s\u00e5 huden kan t\u00f8rre.
Men for andre kan det v\u00e6re meget anderledes.<\/p>\n\n\n\nSkader<\/h4>\n\n\n\n
Smerter<\/h4>\n\n\n\n
Anita havde smerter inde i anklerne efter nogle dage af at b\u00f8je anklerne bagud b\u00e5de p\u00e5 vej op og p\u00e5 vej ned ad trapper, men lidt \u00e6ndring af teknik gjorde, at det stort set forsvandt.
Jackey har vist os, hvordan man g\u00e5r p\u00e5 trapper, hvis man vil undg\u00e5 smerter: Set fra oven g\u00e5r man i S-form. Det vil sige, at over 4, 5, 6 trin en bl\u00f8d bue til den ene side, s\u00e5 bue rundt den anden vej. Det virker ret godt. Da vi blev gode og hurtige til at suse ned ad trapperne, gik vi lige ned. Teknikken er at f\u00e5 foden frem p\u00e5 trinnets kant og vippe foden fremefter samtidigt med at trinnet tages. Desuden skal man v\u00e6re lynhurtig til at f\u00e5 l\u00f8ftet benene. MEN det kr\u00e6ver \u00f8velse! Og man skal stadig passe p\u00e5 l\u00f8se trin, mudder og muldyrsb\u00e6. Og nogle trin er s\u00e5 smalle og sk\u00e6ve, at vi kun t\u00f8r g\u00e5 i roligt tempo. Og vi kommer aldrig til at kunne suse i galop som nepaleserne.
Bortset fra, at Teit blev h\u00f8jdesyg ved Basecamp, har vi ikke v\u00e6ret syge. Dog blev Anita ramt af nogen hosten til allersidst, det begyndte i kulden om aftenen, hvor is\u00e6r bagsiden f kroppen blev iskold, mens vi sad foran br\u00e6ndeovnen.<\/p>\n\n\n\nGuide<\/h4>\n\n\n\n
Vi har altid selv f\u00f8rhen st\u00e5et for at planl\u00e6gge og gennemf\u00f8re vandreture uden hj\u00e6lp fra nogen. Af og til har det v\u00e6ret lidt udfordrende, fordi vi ikke kunne regne ud, om stien videre frem var mulig for Anita (pga h\u00f8jdeskr\u00e6k). Det pres er n\u00e6sten taget ud af ligningen og har haft k\u00e6mpe v\u00e6rdi for os begge. Vi har nu g\u00e5et steder, hvor Anita f\u00f8r ville v\u00e6re g\u00e5et i panik – og n\u00e5r vi har spurgt Jackey, om han mente at Anita vil kunne klare en given del af trekket, har han v\u00e6ret klar i m\u00e6let, is\u00e6r ved Langtangtrekket, som han kender ind og ud. P\u00e5 dette trek til Makalu, som han ikke kendte p\u00e5 forh\u00e5nd, har han spurgt sig for og kigget p\u00e5 kort. Jordskreddet var mere udfordrende, end han havde forestillet sig, men han var fysisk og mentalt en super guide p\u00e5 stykket.
Han er ogs\u00e5 god til at overs\u00e6tte, n\u00e5r de lokale taler sammen, hvis det har betydning for os. Og han har v\u00e6ret virkelig god til at lave nogle dagsruter, der har v\u00e6ret i balance med de fysiske evner, symptomer p\u00e5 h\u00f8jdesyge og vejrlig. Og han har tr\u00e5dt i karakter, n\u00e5r han mente, at vi drak for lidt og har holdt fast i, at vi skulle drikke varmt vand frem for koldt vand (og kaffe \ud83d\ude05). Og absolut ingen \u00f8l \ud83d\ude05\ud83d\ude05
Og s\u00e5 er han sjov, hyggelig, let at v\u00e6re sammen med, han er vellidt alle steder, og han er altid aftenens lyspunkt i de tehuse, vi er kommet til.
Han er virkelig god til at f\u00e5 arrangeret overnatning, transport og alt hvad der skal til.
Det er ikke altid, at man er s\u00e5 heldig, som vi har v\u00e6ret. Det er heller ikke givet, at der er s\u00e5 god kemi, og det er heller ikke altid, at guiden taler lige s\u00e5 godt engelsk.
Som person er han \u00e6rlig, ogs\u00e5 omkring ting han har sv\u00e6rt ved eller har glemt – der bliver ikke fejet noget ind under gulvt\u00e6ppet.<\/p>\n\n\n\nMountain Mate trek and tour<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/attml.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/received_1030183711436045-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"