Klokken 6 her til morgen har Jackey skrevet, at vi skal være hos ham klokken 10 (og ikke klokken 12 som ellers aftalt). Ud af fjererne med os og blive så bryllupsklar, vi kan med vandresko og praktisk tøj. Vi skal hæve penge inden afgang, da vi skal have kontanter nok til tur i Chitwan. Vi har læst, at det er temmelig dyrt, vi er spændte på at møde vores guide Gokarna i morgen.

Vi er hos Jackey klokken 10 som aftalt.

Der er almindelig familietumult, den store dag taget i betragtning. Flere af kvinderne har gang i madlavning, blandt andet en cirka 15 liters spand på køkkengulvet er ved at være fuld med hakket grønt.

Jackey er i jakkesæt, også brødrene og far er kommet i det fine tøj. En længere seance mad hovedbeklædning går i gang, og de nærmeste giver hvid Tika til Jackey. På et tidspunkt ankommer hus-ejeren, kaldet Ram, med sin nyvaskede bil, der nu blevet pyntet med blomster og tyl.

Vi taler længe med Ram, mens vi varmer os i solen. Han har boet mange år i Singapore, hvor han har arbejdet i politiet og har specialiseret sig i at undervise i ledelse, særligt i krise- og redningsaktioner.

Ram er Gurkha og “de” har en afdeling i Singapore politi. Gurkha Contingent

Hans to døtre er født i Singapore, og begge bor og arbejder nu i Australien. Han er stolt over, at de som forældre på ingen måde har blandet sig i døtrenes ønske om uddannelse, hvilket åbenbart ellers er almindeligt – måske fordi uddannelse koster mange penge.

Han gik på pension for 7 år siden. Vores hjerner arbejder på højtryk, vi synes han ser ret ung ud. Pensionsalderen er 45 år i hans stilling, fortæller han – derefter arbejdede han som konsulent, stort set med samme opgaver i 5 år. Gamle forældre i Nepal med måske kommende brug for hjælp gjorde, at de flyttede til Katmandu og købte ejendommen her, hvor Jackey og hans familie allerede boede i stue-etagen.

Han fortæller stolt, at han skal lede et kursusforløb for politifolk, der kommer til Nepal senere på måneden. Blandt andet skal de op i Annapurnaområdet, hvor han skal undervise i ledelse, når nogen i en gruppe bliver væk, naturkatastrofer mm. Han er således nu 53 år, og ser ung og stærk ud. Senere i dag siger han, at hvis vi skulle få problemer af nogen art i Nepal, skal vi bare komme til ham. Og ingen tvivl om, at han mener det.

Nu er Jackey klar til afgang, og der er bestilt jeeps til farmand, brødre, nogle venner og os. Mutti og nogle kvinder bliver tilbage og laver mad til senere.

Vi skal til Sabinas mors hus, hvor Sabina er, og hvor selve vielsen skal foregå. Vi når da kun halvvejs, så må vi vende rundt, brormand har glemt nogle vigtige vaser med blomster og en lukket krukke. Der er allerede medbragt fade med frugter og andre sager, der skal ind i brudens hus.

Vi er således akkurat ankommet, og vielsen er i gang. En munk er i gang med en række ritualer uden foran huset, hvor Jackey og Sabina står foran hinanden. Der er i alt cirka 40-50 mennesker, Sabinas familie og venner er der også.

Efter vielsen går alle ind i husets stue, der er ryddet for møbler, og i stedet er der tæpper og puder langs væggen, som man kan sidde på. Brudeparret sidder i meget dekorative stole ved siden af hinanden – og nu går munken i gang med nye ritualer. Tilhørerne lytter, griner og taler sammen, og nogle går til og fra rummet.

Gæsterne fra Sabinas side kommer hver især hen til brudeparret, hvor de velsigner dem og giver penge.

Så er der frokost. Der er mange retter på et bord udenfor, og vi sidder på den smalle gade, hvor vi fylder det hele, men det er ikke det store problem, her er ingen trafik udover en scooter i ny og næ.

Maden er god og smagfuld. Når man er færdig med at spise, lægger man sin tallerken med eventuelle madrester op i stor plastikkasse, som hurtig tiltrækker sig opmærksomhed fra de lokale hunde. De nærmer sig med forsigtige skridt og holder øje med folk i nærheden, inden de nupper en lækkerbisken. Til sidst er der 5-6 hunde. De er meget rolige og nogle bliver klappet. Andre kommer lidt for tæt på bordet med mad og bliver viftet væk.

Næste punkt på dagsordenen er den store foto-seance, det tager mindst en times tid, med brudeparret i stolene sammen med forskellige familiemedlemmer. Turen kommer senere også til os, vi er spændt på at se billederne, blandt andet har vi ikke helt styr på, hvordan Tika i vores pander nu tager sig ud 😅

Så er det tid til at bruden skal i nyt tøj fra inderst til yderst, og håret og slør skal arrangeres på ny, dette gøres med veninder og kvinder i familien i tilstødende rum. Derefter er der nyt ritual, og så nærmer vi os den lovede kidnapning. Det er et gammelt ritual, hvor gommen med famile kommer til brudens hus og kidnapper hende med forudgående forhandlinger og ritualer, det er fra en tid med arrangerede ægteskaber. Så kidnapningen i dag har mere karakter af et lille skuespil, hvor kvinderne i huset har sat skoene mellem brudeparret og yderdøren. Så skal gommen forhandle en pris for at føre sin brud forbi. Småsedler bliver udvekslet og der grines højlydt. Det er ikke let at tage billeder af, for det foregår temmeligt tætpakket.

Udenfor bliver Jackey og Sabina kastet op på ryggen af hver deres fætter, og så får de tre ture rundt om bilen, inden de bliver kørt hjem til Jackey. Her følger et par af Sabinas veninder med, men ellers er det kun for Jackeys familie og venner. Et par af dem har vi talt lidt med hos Sabina. De er trætte af deres fastlåste situation, de har ikke fast arbejde og deres højeste ønske er at komme ud af landet og tjene nogle penge, så de kan få et selvstændigt liv. Det kan næsten kun lade sig gøre, hvis de kan få ophold fx i Australien som studerende, men det koster at nå dertil.

Hjemme hos Jackey er nogle af møblerne også flyttet, så der er plads på gulvet. Vennerne og nogle af brødrene sidder i det ene værelse, et par veninder i det andet, så er der plads til alle. Nu er det Jackeys familie og venner, der en efter en velsigner parret og giver penge.

Vi får derefter aftensmad, der serveres af nogle af kvinderne. Hurtigt derefter skal nogle af onklerne af sted, de har lang vej hjem.

Anita har forberedt en lille tale og noget underholdning, alle er med, og det bliver taget godt imod. Det var meget nyt for dem, da der er ikke tradition for sange, taler eller anden underholdning, som vi kender det.

Det har været en lang dag, brudeparret er tydeligvis også trætte, så da vi kommer tilbage til hotellet, er vi klar til at se dyner.