Forsidebillede: To glade mennesker i tuk-tuk i Bangkok.

Tirsdag 23. januar

Det var alt i alt en positiv oplevelse at tage bus fra Krabi til Bangkok. Vi tog ud til busterminalen i god tid, hvilket var i den værste eftermiddagshede. Vi forestillede os lettere kaos, men det var meget overskueligt, det hele. Dels var der masser af skygge og god plads, dels var det fuldstændigt klart, hvilken bus vi skulle med – og dels var der masser af hjælpsomt personale.

Vi fik plads på dobbeltdækkerens øverste etage. Der var god benplads og meget god plads i det hele taget, der var elever-bar underbensstøtte, og sæderne kunne lægges ret langt bagud. Der eneste var, at vi med vores korte ben, lige præcis ikke kunne nå hverken gulv eller fodstøtter. Vi kæmpede en stille kamp begge to og tænkte, at det ville blive 13 meget lange timer. Men vi fandt os til rette og sov det meste af turen, kun afbrudt af en halv times pause med aftensmad, som åbenbart var med i prisen. Det var en lille portion ris med noget “noget” til, og på bussen fik vi vand, juice og en vacuumpakket kemisk kage. Stadig alt i alt meget flot service for pengene.

Vi ankommer kl 5.30 efter 13 timer, lige efter planen.

Vi har hørt de værste historier om trafikken i byen 24/7, så vi forventer en meget langvarig taxatur, de 10 km til vores hotel i centrum. Men ingen trafik, så vupti er vi fremme kl 6. Mod hundrede kroner måtte vi få værelset med det samme og ikke kl 14, så JA TAK 🤗. Det er så vild luksus nu at kunne få et bad, lægge sig på sengen og strække kadaveret helt ud, indtil vi kan få morgenmad.

Vi spotter en bager få hundrede meter væk, vi får helt nybagte grovboller og god kaffe – så er vi i gang.

Hotellet er valgt sådan uden de store forudsætninger eller forberedelser, men dog ud fra, at det ligger tæt på floden og på Grand Palace. Således futter vi i retning af floden, vi mener at have læst, at vi kan tage en form for havnebus. Vi finder let “stationen” og køber to heldagsbilletter (150 bath pr stk = knap 30 kroner). Vi snupper hele ruten og ser en lille del af denne giga by. Der bor knap 6 millioner mennesker, dog er der stor usikkerhed om antallet pga optællingsmetoden, nogle mener det dobbelte. Med forstæder 16-20 millioner.

Her er storby-agtigt, men ikke så hektisk og heller ikke så trafikeret, som vi havde forventet. Her er en del smog, og alt er gråt i gråt. Der er gode fortove og lyskryds, det havde vi ikke forventet.

Vi futter omkring og får god kaffe, næsten hele turen tilbage tager vi også med båden, som tydeligvis anvendes flittigt af de lokale.

Noget af eftermiddagen tilbringer vi på hotellet, vi trænger simpelthen til at sove lidt.

Da vi er ude at spise aftensmad, tikker en mail ind: Det fly, vi skulle have fløjet til Islamabad med (fra Bangkok), er blevet udsat 12 timer pga tæt tåge i Islamabad.

Så slap vi da for det 😅

Vi bliver nok aldrig de store storbymennesker, og klokken er ikke mange, før vi igen slænger os på sengen på hotellet. Vi får en del fede dampe med på vejen, der er helt utroligt mange hashcafeer med god gang i business 🚬🚬🚬

I aftenstemningen med lys og boder kan vi købe alt, også krokodille.

Onsdag 24. januar

Det er sidste hele dag på vores næsten fire måneder lange rejse. I hvert fald går lidt af dagen i morgen med at flyve. Vi må, som før skrevet, oppe os for at få en god og aktiv dag. Vi gider stadig ikke andet end at komme hjem, men vælger en tur i klongerne, som de utallige floder og kanaler kaldes.

Der findes guidede cykelture, men dels skal de bookes (og det har vi ikke fået gjort), dels gider vi ikke noget i grupper. Vi kan sejle i long tail båd, det gider vi som sådan godt, men det er virkeligt ikke nemt at gennemskue, hvor man bliver sejlet hen, og om det er penge og tid værd. Vi er småbrovtne og irriterede, men får valgt en to timers tur. Først venter vi 15-20 minutter på båden, fair nok. Så venter vi nede i båden i 20 minutter på, at der skal komme flere gæster med. Så sejler vi afsted – i den forkerte retning og kun på den store flod – indtil det går op for os, at det er en bonustur, mens vi venter på endnu en lille håndfuld gæster, som vi samler op ved udgangspunktet. Endelig kommer vi “rigtigt” af sted, over på modsat side af den store flod og ind ad en biflod. Vi skal igennem en sluse, noget ingen af os har prøvet før, så nu kommer der antydning af smil på læberne. Og turen er faktisk en oplevelse. Der er grønt, der er fugle, der er masser af beboede huse på pæle og der er roligt. Lidt specielt dog at kunne se sådan ind til folk, men måske det kan sammenlignes med de smalle gader i for eksempel Ribe, hvor turister og andre gående også kommer tæt på folks stuer.

På vej tilbage skal vi igen gennem endnu en sluse, der er trængsel, skibsførerne knokler for at få plads til så mange som muligt ved at forlade førersæde og springe barfodede rundt på bådens kanter og hive og skubbe til kanter og andre både.

Det blæser nu, og der er bølgegang på floden.

Vi hopper af det første og bedste sted, som viser sig at være tæt ved et stort marked. Hold da maule, det er giga. Der er ufatteligt mange ting og sager, bling bling, blomster, tøj, sko, hele boder med hårelastikker, andre kun med nøgleringe, andre igen med lommeregnere og nogle med lynlåse. Hvem Søren køber alt det tingeltangel, plastic og glimmer? Og bliver det i det hele taget købt og brugt?

Nå, det behøver vi jo egentligt ikke at bekymre os om, så i bedste turiststil hyrer vi en tuktuk, som i hæsblæsende tempo tager os til Jim Thompsons House.

Vi får en kop kaffe i haven og lidt ro i hovederne i denne lille oase. Vi fravælger at se museet, det kan man kun med guide i en større gruppe, det er ikke noget for os.

Vi fortsætter stilen og tager en taxa tilbage til hotellet (igen ingen trafik af betydning), hvor vi flader ud et par timer.

I aftenstemningen med lys og boder kan vi købe alt, også krokodille. Vi har pizzarester i køleskabet, det nøjes vi med. Det eneste, vi mangler, er et par kolde øl og nogle tomater. Vild aften i Bangkok!

Mette har skrevet, at de har haft en inde-dag i Islamabad, fordi hun er syg (mavehalløj). Æv altså – det er synd. Vi har læst, at det er noget, mange tilrejsende døjer med.

Vi har været heldige på denne firemåneders tur, kun et enkelt døgn med mavesmerter i Chitwan (Anita). Det kræver nok en del held faktisk, for selv om vi har passet rimeligt på, er der alligevel rigtigt mange smittekilder.

Torsdag 25. januar

Sidste dag. Sidste morgen på den lille cafe. Sidste dag i t-shirts, shorts og bare tæer i sandaler, uanset tidspunkt. Sidste alt muligt, vi skal køre til lufthavnen cirka klokken 20. Vi har betalt en lille hundredekroneseddel for sen udtjekning, så luksus.

Nu skal vi finde vores ben derhjemme, hvor vi er i en helt ny situation. Vi har før været på længere rejser, men er kommet hjem til at skulle på job med det samme. Nu har ingen af os job, så vi skal finde ind i en hverdag med – tror vi nok – masser af tid. Før eller siden skal vi arbejde et par år, mindst, inden vi helt kan pensionere os. Men til at starte med, vil vi nyde livet uden arbejde (selvbetalt 😬). Denne rejse har været god mentalt på mange måder. Vi har altid været overvejende taknemmelige over de privilegier, vi har i vores del af verden, og taknemmeligheden er ikke blevet mindre. Lige nu er lysten til at leve et meget simpelt liv på sparekonto mere tiltalende end hamsterhjul med god mønt. Muligvis vil det ændre sig, vi må se.

Tine og Lasse (to af vores børn) kommer i morgen !!! 🤗🤗 til aftensmad, vi kan næsten ikke vente.

Inden da vil vi smutte hen og se paladset, nu vi er her, endda i gåafstand 😅

Så af sted med os. Der er tre kilometer, og som vi nærmer os, bliver der tiltagende flere turister. Og da vi kommer helt derhen, er der hundredvis, og på den nærliggende P-plads er der et hav af store turistbusser. Men nu er vi kommet så langt, gennem Security og nu klar til at købe billetter til dette imponerende sted, det kan vi da godt se. Og nu har vi set, at det er imponerende, så vi kæmper os ud igen mod strømmen, steder som dette er – uanset historie, storslåethed og arkitektur – er ikke rigtigt noget for os. Så hellere kæmpe os gennem hed jungle for at se en abe og en edderkop 😅

Det er nu eftermiddag, vi får kaffe og er enige om at slutte bloggen her. Vi skal tilbage og pakke, ud at spise, måske massage, så til lufthavnen klokken ca 20. Vi flyver klokken ti i midnat og er i København fredag morgen 6.40.

Tak for dig, der har fulgt med på bloggen, vi håber at du har været godt underholdt.

Vores næste store drøm er at cykle fra Nordthailand og ned igennem Laos. Vi må se, der er også andre, store rejsedrømme.

Lige nu glæder vi os rigtigt meget til at være sammen med vores børn – og alle andre, naturligvis ❤️