Katmandu

Vi har sammenlagt været mange dage i Katmandu, dels før og mellem treks og dels mellem trek til Annapurna og tur til Chitwan. Vi har været i tre forskellige private hjem, og vi har talt med dem vi kunne om hverdagslivet her. Dette fremgår i vores blogs. Som vesterlænding kan man let få det indtryk, at folk klarer sig rimeligt fint, og det gør de også. Men det er et presset folk, der har meget få muligheder, med mindre at de er født velhavende. Og det er ikke let – og for mange umuligt – at forlade landet for at skabe en bedre tilværelse. Så derfor er det godt at tænke over, hvad taxachauffører (trods app), personale på caféer og hoteller, guider og bærere bliver betalt, og hvor mange timer, de knokler – og supplere hvor man kan og synes, at det giver mening.

Mindstelønnen for fastansatte i Katmandu- dalen er knap 800 kroner om måneden. Mange vi har hørt om tjener ca 1000 kroner om ugen (ufaglærte jobs, hotel, restaurant, byggeri). Så få rupees kan gøre en forskel.

The longest way home

BLOG og hjemmside med mange gode information om Nepal og trekking.
https://www.thelongestwayhome.com/

Drone

Teit havde sin lille DJI Mavic Mini drone med. Det er en type der vejer under 250gram og derfor normalt er undtaget de fleste regler. Da vi planlagde den første tur med Giri fra Mountain Mate Trek, blev det brag på banen og han fortalte at det er meget dyrt og kompliceret at få en tilladelse. Vi søgte efterfølgende lidt på det og bl.a. skal også møde op på et kontor i Katmandu med dronen for at få tilladelsen. Vi valgte derfor helt ikke at medbringe dronen endsige flyve med den på turen.

Senere hjemme i Danmark har Teit undersøgt det lidt nærmere. Prisen for en tilladelse fra https://caanepal.gov.np/drone ser ud til at være kun 10 US dollars. Til gengæld er der andre ting der ikke er så lige til at finde ud af. Man kan ikke få en generel tilladelse, men skal nok specifikt også have tilladelse fra f.eks. den nationalpark man besøger. Her er en liste af ting, man som udgangspunkt kan prøve at finde ud af:

• Told dokument (Custom Clearance Document)
• Tribhuvan International Airport (Katmandu) Custom Declaration of Drone (samme som ovenst.?)
• A copy of Map of Operation Area, showing latlong box of operation area.
• A permission letter from the municipality of an area where you want to operate the drone. 
• Submit permission letter submitted by the municipality to CDO. Then, CDO will offer you a recommendation letter. 
• Obtain a security clearance letter from the police headquarter of the place where you want to fly the drone.
• It still requires permission from the Department of Tourism, the Ministry of Home Affairs, and the Department of National Parks and Wildlife Conservation Area.

Vasketøj

Der er et vaskeri i Thamel, der vasker merino-uldtøj. Det tager en solskinsdag at få tøjet retur, da det bliver hængt til tørre på tag i fri. De tager også almindeligt vasketøj. Prisen er lav, også for uldtøjet. Vi betalte det halve af, hvad det kostede gennem hotellet, dette selv om den samlede mængde var mindre og selv om der ikke var separat uldvask.

Taxi

Det er ikke lykkedes os at få nogen chauffører til at starte taxameter, og i langt de fleste af de små altoer har vi heller ikke kunnet få øje på noget taxameter.
Vi har erfaret, at det er klogt at blive enige om prisen, inden man sætter sig ind.
Så vidt vi har hørt og erfaret, er en fair pris 800 rupees fra lufthavnen til Thamel.Denne pris er helt sikkert højere end den, nepalesere betaler.
Der findes to Apps til bestilling af taxa, og herigennem aftales prisen. Vores guide Jackey anvender disse, og når vi har kørt ture, han har bestilt, har prisen været lavere, end den vi har kunnet forhandle os til på gaden.
Vi har downloadet den ene app: Indrive.
Den er meget let at anvende, dog foregår den på telefonnummer for at verificere, hvem man er. Man skriver, hvor man vil køres til og fra, og så byder chaufførerne ind, det går lynhurtigt. De skriver, hvor hurtigt de kan være på afhentningssted, og biltype fremgår også 😊

Lokalt SIM kort

Det er rimeligt billigt at købe et lokalt SIM kort. Der er to tele udbydere i Nepal: Ncell og Nepal Telecom (NT). Vi valgte NT, idet de angiveligt skulle have bedste dækning i bjergene. Jackey (og andre guider) havde begge kort og mindst to telefoner.

Vi fik aldrig noteret prisen for SIM kort, men det ligger på ca. 800 rupees (160 kr.) inkl. 30GB, gældende for 28 dage. Vi købte senere en extra data pakke og lidt taletid også til ca. 800 rupees. Hvis datapakken er udløbet er det muligt at konvertere den taletid man har til data.

Hotel

Der er i hvert fald 1000 hoteller i Katmandu Valley har vi googlet os til. Vi har boet på Hotel Ganesh Himal flere gange nu. Vi blev anbefalet stedet, da der er en have med stole og borde, også i skyggen, og der er ikke helt så meget larm som i Thamel (turist-centrum). Desuden er prisen det halve af det første hotel, vi valgte.
Her er rimeligt rent og værelset har en fin størrelse. Personalet er vældigt søde og her er en god stemning.
Der bliver kun gjort rent, hvis man beder om det, det samme gælder udskiftning af håndklæder.
En overnatning for os begge koster ca 170 kroner (uden morgenmad) på dobbeltværelse med god plads og stort badeværelse. Det ligger 10 minutters gang fra Thamel. Vores værelse ligger ud til en skole, og kvarteret er mest af alt beboelse og enkelte andre hoteller. Der er et hav af apoteker og optikere i kvarteret.
Der er helt sikkert mange andre fine hoteller til overkommelige priser, helt sikkert også billigere steder, det er bare at prøve sig frem.

ATM

Der er ustyrligt mange ATM i byen. Hæv godt med penge før treks, der er ingen derude.
Vi vælger altid Nabil Bank (den er grøn og findes mange steder). Det er eneste ATM, hvor man kan hæve 35.000 rupees på en gang, ellers er grænsen 20.000 rupees. Hævegebyret er en smule højere, men det kan godt betale sig.

Turistbusser

Vi har kun prøvet “turistbusser”. Vi har ikke haft mod på de lokale busser til de lange ture. Når man bestiller billetter til luksus-udgaven, får man sædepladser – og således kan man gå efter fx at få pladser forrest.

Katmandu og Pokhara

Efter vores mening er Pokhara klart flottest, renest og lettest tilgængelig for fodgængere. Der er meget at se, lige fra smukke højtbeliggende helligdomme til sejlture på søen, man kan tage svævebanen op og se bjergene, og der er masser af forretninger, restauranter og barer, hvis man er til det. Og så er der International Mountain Museum, som vi har hørt godt om, men vi har ikke selv været der.

Katmandu er til gengæld meget autentisk og absolut ikke kun for turister. Så her kan man opleve det levede nepalesiske hverdagsliv i stort set hver en gade. I Thamel (turistcentrum, som kun udgør en mindre del af byen) forsøger folk at tjene lidt på at sælge alt fra Tigerbalsam til miniskak, og de handlende gør hvad de kan for at tiltrække kunder. Det er dog ikke som i Sydeuropa, hvor man ikke kan gå i fred, det er meget mere afdæmpet. Lige så snart man kommer uden for Thamel, er der få turister, men meget at opleve.

Tøj og udstyr

Vi har kigget meget på sko, særligt løbesko. På vejen ved Boudhana templet er et utal af skoforretninger med sportssko – alle kendetegnet bed at være dårlige kopiprodukter eller lokale produkter – som tilmed er forholdsvist dyre.
Vandretøj, T-shirts, bukser kan fås i rimelig kvalitet. Regntøj og f.eks. merinould så vi meget lidt af. Dun produkter, jakke og soveposer er i rimelig god kvalitet. Vi købte selv nogle dunjakker i et lokalt mærke, “Makalu”.
Der findes intet vandfiltreringsudstyr, vi fik ødelagt vores Sawyer Squeeze pose, men fandt aldrig en erstatning. Eller bare noget der lignede. Enten køber man vand ellers bruges tabletter. De fås alle steder og er billige.