Nagarkot – Bhaktapur – Katmandu, lør. 9. dec.

Forsidebillede: En lille pige i Bhaktapur får tigget sig til den lokale yoghurt is.

Planen er at stå op klokken 6 og tage direkte op til The Coffee Shop og spise morgenmad der (vi fik pandekager der igår) og nyde det fulde udsyn over bjergene – også meget gerne Everest. Men da vi kigger ud ad vinduet, er det overskyet, så vi bliver liggende.

Ved ottetiden er vi klar til morgenmad, men her på hotellet er den lille spisesal, der ligger sammen med receptionen, helt og aldeles tom, heller ingen aktivitet i køkkenet. Og alle værelser på vores etage er tomme, det kan vi se, for nøglerne sidder i hængelåsene på ydersiden. Vi forstår ingenting 🤔

Nå, vi smutter hen på det sted, hvor vi fik havregrød i forgårs. Der er gabende tomt – det er der i øvrigt også på de andre hoteller og spisesteder, vi ser på vejen.

Vi bestiller og får kaffen samtidigt med, at et vestligt udseende par sætter sig ved nabo-bordet. Det viser sig at være et dansk par, der er kørt hertil fra Katmandu her til morgen, de skal også have morgenmad, inden de skal på dagstur med guide. De er her på grund af arbejde, han skal deltage i konference om resistens for antibiotika. Det er åbenbart et kæmpe problem især i Nepal og i Indien. Årsagen er blandt andet, at producenterne leder store mængder af stoffet ud i kloakker og floder, så det optages af befolkningen gennem drikkevandet. Godt at nogen beskæftiger sig med at gøre noget ved det!

Vi snakker et godt stykke tid, der dukker ikke andre gæster op (det er også hotel), men da vi (på dansk) fortæller, at vi har været på de 3 treks, vågner deres guide op, og han spørger om vi har været i Makalu. Den er svær! siger han, og fortæller, at han har været der tre gange som guide. Vi kan ikke lade være med at ranke os lidt.

Da vi kommer tilbage til vores eget hotel, er der lige så tomt som tidligere, bortset fra at receptionen nu er bemandet, hvilket er godt, vi vil gerne betale. Vi pakker hurtigt sammen, den lokale bus til Bhaktapur holder for enden af gaden, afgang hver 45. minut, men tidspunktet kan man ikke sige noget sikkert om.

Hundene får lidt varme i resterne fra aftenens bål. Vi har set en enkelt forhutlet fyr gøre det samme.

Vi ser bagenden af bussen, den blinker ud, en ældre herre vil også med og får påkaldt sig chaufførens opmærksomhed, heldigvis kommer vi også med. Der er kun ståpladser tilbage i den vældigt ramponerede bus, og bedre bliver det ikke undervejs. Anita får plads i damerækken oppe ved chaufføren med siden til kørselsretningen og sidder godt i spænd. Teit står mast op mod rissække, tasker og vores rygsække og forsøger at holde balancen i de ret så mange hårnålesving. Døren er åben under hele kørslen, og da bussen er aldeles proppet, må de sidst tilkomne passagerer hænge halvvejs ud ad døren. Pris for os begge 150 rupees, 7,50 kroner (turen varede ca. 45 minutter).

Da der endnu var god plads i bussen.

Vi har hørt, at byen er ret så hektisk. Da alle først har kæmpet sig ud af bussen, er der ganske fredeligt, og 50 meter nede ad sidegaden er byens andenstørste hellige dam. Der er også en cafe, så vi nyder synet og varmen en halv times tid med rigtig god Americano og latte – vi oser langt væk af turister, og der er ikke andre med lys hudfarve.

En god Americano efter at de lange underbukser, trøjer og dunjakke er røget af.

Vi begiver os ind mod bymidten. Her er det så snedigt indrettet, at der er en del busstationer rundt om centrum, som så er bus-fri. Vi bliver stoppet ved et af de mange små billet-luger, ligesom i de andre historiske Durbar Square (Katmandu og Patan), skal der betales entre. For udlændinge er det 1600 rupees pr mand (133 kroner). En stor sum set med lokale øjne, og helt okay synes vi. Der er 7 UNESCO arv beskyttede områder i Nepal – dette er et af dem.

Durbar Square i Bhaktapur

Heller ikke her er der særligt crowded. Der er brudepar, der får taget bryllupsbilleder, en del lokale turister og få vesterlændinge. Vi nyder det gode vejr på flere caféer, vi skriver blogs og er i kontakt med Mickael og Jackey, som vi snart skal se igen.

Pottery Square i Bhaktapur

Vi er klar til Katmandu, os ind i en taxa og på vejen tjekker vi booking.com. Måske kan vi finde et billigere og lige så godt hotel? Vi kan helt sikkert finde et billigere hotel – men så er der også men’er. Vi vælger igen vores Hotel Ganesh Himal, prisen er stadig 25$ pr nat – og vi bliver vist op til nyt værelse: Det er endnu større end det forrige, der er tre senge, der er lænestole og badeværelset er nyistandsat og med badekar. Dejligt sted at skulle tilbringe de næste 8 overnatninger 🤗

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *