Der er et formål med dagen i dag; at lave så tæt på ingenting som muligt. Det bliver til lang morgenmad på cafe og slentren rundt i sidegaderne. Anita er på udkig efter kvindelig frisør og er ikke sen til at kaste sig ind til den første og bedste – håret er ikke blevet klippet siden de første dage i Katmandu. Der er en åben dør ud til området bag salonen, og i spejlet er det muligt at følge med i alt, hvad der foregår: Forsøg på at få høns til at makke ret, vask af sengetøj (i hånden), andre suser rundt med græs-koste. Det er måske noget uvant for den unge frisør at klippe kort hår (alle nepalesiske kvinder har langt hår), hun gør sig umage, og det bliver ganske fint. 500 rupee (25 kroner) – og en lille slat oveni.
Imens har Teit fået samme ide, han er kommet i kløerne på en mandlig frisør med fast hånd og stålvilje. Teit opgiver at protestere, skægget ryger, og der tilføres fast hovedbundsmassage efter at 6mm skæret har gjort sit.

Vi finder en ny “German Bakery”, hvor vi sidder i haven. Vi har før set træer med kæmpe frugter, der ligner pomelo, og her er også et af slagsen. Jackey spørger, om vi må købe en for at få syn for sagen, det må vi gerne, og de vil gerne tilberede den for os. Så ud kommer den skønneste røde pomelo uden skral og hinder.
Vi snakker og hygger, vi griner – og samtidigt er det meget vemodigt. Trekket er slut – og for denne gang har vi ikke planer om flere. Alle tre treks har været intense, vi har lært hinanden godt at kende og vi vil helt sikkert savne Jackeys selskab.
Vi skal have købt busbilletter, så vi går til busholdepladsen, som ligger en god gåtur fra centrum. Der er kun bagsædepladser 🤢, men mens vi er der, aflyses nogle pladser og vi kan sidde forrest – ohhhh, det er godt!

Skumringen er ved at sænke sig, søen er smuk uanset tidspunkt, og vi finder en cafe med udsigt. En flok rovfugle flyver højt over bakkerne med et fuldstændigt skarpt Fishtailbjerg i baggrunden.
Jackey har set, at der kommer er band på restauranten Paradiso, som han er vild med – og desuden har stedet fået gode anmeldelser for deres mad.
Opvarmning til koncerten står en fyr med guitar for. Han er virkelig god og spiller og synger i tre timer uden så meget som en drikkepause. Der er nærmest kun os, vi klapper og hujer hver gang, han har spillet et nummer, og gennem tjeneren tilbyder vi ham en drink, da han annoncerer sidste nummer. Da han er halvvejs, går strømmen. Det tager han nu meget roligt og starter bare forfra, da den er tilbage. Der har været strømsvigt i byen en del gange i dagens løb, dieselgeneratorerne har været på arbejde, det kan både høres og lugtes.
Spillemanden kommer hen og skåler med os, imens er bandet Dreamerz ved at gøre sig klar. Vi har i øvrigt fået super fiskeretter og kylling, det bedste mad, vi endnu har fået på restaurant i Nepal.

Dreamerz spiller både nepalesisk musik og kendte popnumre, Jackey synger med, og det er vældigt fornøjeligt.
Vi er tilbage på hotellet klokken halv et, vi skal op i morgen klokken halv seks for at nå bussen – og helst en kop kaffe og lidt at spise inden den lange tur til Katmandu.