Forsidebillede: Vores ven til venstre der fik os til at tro at vi skulle finde et andet hotel.
Anita har haft samme drøm, som hun havde efter Makalu: Vi er på nyt trek, her er vildt og ukendt. I næsten vågen tilstand tager det lang tid at finde ud af, at vi rent faktisk er i Katmandu. Det kræver åbenbart noget tid og ro at få alle indtrykkene fra turen til at lagre sig. Så planen i dag er at tage det roligt, nyde, spise og drikke god kaffe.
Vi futter af sted, først til det ene af vores yndlings-morgenmadssteder, hvor de spørger, om vi behøver menukort – vi er genkendt, de ved at vi sandsynligvis bestiller yoghurt med frugt og musli. Dernæst går vi videre til vores andet yndlignssted, hvor det friske brød er nybagt og klart – og kaffen er god. Begge steder skriver vi blogs og hygger, et par timer flyver af sted. Vi nyder bevidstheden om den frihed, vi har. Vi skal ikke på arbejde, vi har ingen bekymringer (ud over verdenssituationen), vi er taknemmelige og glade for den indre ro.
Den største udfordring er at finde frem til, hvad vi skal nu. De første dage giver sig selv, tur til Chitwan ligedan. Men derefter – skal vi tage til Indien direkte fra Chitwan? Eller skal vi tilbage til Katmandu og derfra til Thailand?
I dag er det præcis to måneder siden, at vi ankom, mærkeligt at tænke på. På en måde er det tusind år siden, på den anden er tiden fløjet af sted. Det har været godt at skrive blogs, det har været med til at genopleve og reflektere.
Teit har fundet et vaskeri, hvor de også vasker merinould. Vi har pakket en pose med almindeligt vasketøj og én med merinould, vaskeriet er nemt at finde, det ligger 25 meter fra det ene af vores morgenmadssteder. Manden er klar i mælet: Vi kan hente om 2 dage, han har brug for, at tøjet soltørrer den ene dag. Super, han ved, hvad han har med at gøre. I øvrigt et billigt vaskeri i forhold til, hvad vi før har prøvet.
Tilbage i hotellets have lægger vi planer for den næste uge: Når vasketøjet er hentet onsdag, tager vi til Nargakot, en by lidt øst for Katmandu. Den ligger oppe i bakkerne og derfra skulle man kunne gå dagsture, blandt andet op til toppen af bakken, hvorfra man i godt vejr skulle kunne se Everest. På Wikipedia står der: “Nagarkot Panoramic Hiking Trail er en 12 km lang vandretur nær samfundet Nagarkot, Nepal. Det drejer sig om en 3 til 3,5 timers gåtur med udsigt over Himalaya. Det inkluderer Nagarkot Nature Trail og Tamang Village Walk”.
Derudover skulle der være flere andre muligheder for dagsture, det bliver spændende at se. Vi har booket to dage, men hvis der er skønt, forlænger vi. Og på vejen tilbage tager vi en dag til Baktapur, mere om det senere.
Vi begynder også på to nye blogs, den ene slags erfaringsopsamling fra Annapurna, den anden fra Katmandu. Det er alt fra taxakørsel til højdesyge, vi håber at vores erfaringer kan komme andre til gode.
Tiden flyver, det er mørkt og vi er sultne. Vi finder en ny restaurant tæt ved, som viser sig at lave noget af det bedste mad, vi har fået i byen. Vi vil helt sikkert komme tilbage.
Ved bordet ved siden af sidder to spanske mænd. De er lige kommet tilbage fra Gokyo Lake trek, de er skuffede og ser noget trætte ud. De er cirka 50 år gætter vi på, de kommer fra området ved de spanske pyrenæer og vant til at gå der, og den ene har været i Nepal på trek 6 gange før. Men på dette trek fløj de fra Katmandu (1324 moh) til Lukla (2846 moh = grænsen for højdesyge, men man kan blive syg ved lavere højde, hvis man kommer hurtigt op). Samme dag gik de videre opad, og dagen efter nåede de 3600 eller 3900 moh (det kan vi ikke helt huske). I hvert fald er de klart gået meget hurtigere op end anbefalet, og de blev ret syge. Så resten af turen bar præg af det, og som vi forstod det, blev turen kortet ned til 8 dage.
Vi vil skrive os bag ørerne, at man skal tage risikoen for højdesyge alvorligt, hvis man vil have vellykkede treks.
