Forsidebillede: Kapoktræ med den tydelige såkaldte brætrod.

Klokken 7 har Gokarna og hans kone, Anita, morgenmaden klar. De har som aftalt lavet chapati og omelet til os. Overraskende er det, at chapatien er lavet af fuldkornsmel, hvilket vi er glade for. Gokarna spørger, hvad vi har arbejdet med i Danmark, vi fortæller, og det afføder en snak om diabetes. Gokarna fortæller, at det er et kæmpe problem i Nepal, mange får sygdommen. Det gode råd om at skære ned på de hvide ris er ikke let at følge. Vanens magt er stor og det er heller ikke nemt og sikkert også dyrere at købe f.eks. brune ris.

Halv otte er vi klar til at gå. Vi skal ned til floden, men vi er dårligt kommet i gang, før vi bliver tilbudt et lift i en jeep, der har ventet på os. Det er nevøen fra i går, der lavede planen for turen. Vi skal omkring hans restaurant for at hente madpakkerne, og der skal vi også møde vores anden guide, Gumar. Der skal være to guider med, når man går i Nationalparken.

Gumar er klar, og med poserne i rygsækkene går vi ned til floden. Vi er lidt flove over vores rygsække, som vi ellers synes er meget lette, men sammenlignet med vores guiders, er de noget tunge. Gokarna har en lille rygsæk, der stort set kun rummer madpakken – og en kikkert. Gumar har lidt mere, men ikke meget.

Det er meget tåget, nede ved floden kan vi knap se til den anden side. Vi tripper ombord i den lange smalle kano, der er løse sæder med et lille ryglæn, som man selv placerer i bunden af kanoen.

Det er ikke de bedste udsigtsforhold til at se fugle og dyr. Vi er nu godt tilfreds, for det er smukt og roligt, og det er betagende, når en flok fugle dukker op ud af tågen. Gumar fortæller om de fugle, vi ser og desværre er det helt umuligt at gengive alle. Men vi ser hejrer i forskellige udgaver, ænder i store flokke, især rust-ænder. Der er digesvaler, og der er påfugle. Mange faktisk. Vi ser dem i træer og på stranden – de er lige så flotte som i Tivoli. Men fedt at se dem i deres naturlige habitat.

Efter en times tid dukker de første krokodiller op. Der er to slags. Dem, der spiser fisk, gavialer hedder de, og så er der dem, der spiser kød. Vi ser mange af dem, der spiser fisk. De ligger nu og soler sig på strandbredden og på store sten. De er meget store, især en af hannerne. Guiderne mener, at den er så stor, som sådan en nu kan blive – det vil sige 6 meter lang og den vejer op til 160 kilo. Gavialer har en meget smal snude. Senere på dagen besøger vi et krokodillecenter for forskning, og hvor man opfostrer og udsætter gavialer.

Vi ser også de kødædende krokodiller. De er lidt sværere at få øje på, de svømmer i vandet, nogle få er krøbet op på en sten i den nu synlige sol. Vi ser en slange, der svømmer i vandet, og vi ser små fisk, der skøjter oven på vandet, knap en meter ryger de frem i høj fart.

Halvvejs er vi en kort tur på stranden, der er mulighed for en hurtig tissetår i buskadset.

Den sidste del af turen foregår i fuld sol. Der er storke, ikke dem vi kender, men “Asien -åben-næb” – storken. Vi ser krokodillernes reder: hunnen lægger sine æg og forsvinder ned i floden igen. Hun kommer igen 28 dage efter, så er de små fyre ude af æggene, og bliver nu fulgt ned i floden af Mutti.

Vi er fremme ved det sted, vi skal sættes af. Det er en stejl skråning af sand, som dyrene går ned ad, når de skal drikke. Vel oppe på land får vi beskrevet, hvad vi skal gøre, hvis dyrene kommer tæt på:

Næsehorn: Hop op i nærmeste lille eller store træ. Hvis det ikke er muligt, gem dig bag et stort træ. Hvis der ikke er nogen træer, løb i zig-zag, mens du smider rygsæk eller andet. Det vil ofte gøre, at næsehornet bliver nysgerrig og stopper op for at snuse til sagerne.

Bjørn: Stille os sammen, så vi som gruppe ser så stor og farlig ud som muligt. Guiderne vil også banke deres stave hårdt i jorden, og hvis det ikke virker, vil guiderne slå ud efter bjørnen med kæppene.

Tiger: Stå helt stille, gør dig smal og kig på den. Gå derefter meget langsomt baglæns.

Således klar til afgang går vi ud ad stien – eller måske nærmere en grusvej og tænker, at vi selvfølgelig skal instrueres, men at det ikke vil blive nødvendigt.

Efter 100 meter er der en høj lyd ved siden af vejen, der bliver rusket i det meter høje elefantgræs, både Gokarna og Gumar reagerer lynhurtigt og siger at vi skal løbe. 50 meter længere fremme er der er stort træ, der giver skygge ud på vejen, og de peger og viser, at vi skal stille os der. Vi står en stykke tid og kigger, Gumar går tilbage, strækker hals og lytter. Ingen næsehorn – de mener begge, at det har været ved at lægge sig ned for at solbade.

Vi går og går og går – det ligner på mange måder dansk skov med grusvej. Vi skal flere gange minde os selv om, at der er andre dyr her.

Vi møder en fyr fra USA, han er fotograf og har nu været i Chitwan i 20 dage. Han har set mange dyr, også en sjælden dværgleopard – men ikke nogen tiger, som er hans mål.

Vi går i vores egne tanker, pludselig reagerer Gumar og viser, at vi skal stå stille. Vi er drejet om et hjørne, og 5-10 meter fra os står et kæmpe næsehorn. Vi fornemmer et øjebliks panik, Gumar siger “løb tilbage”, kort efter siger Gokarna “løb frem”. Næsehornet har hørt os og er heldigvis på vej væk. Teit fumler med kameraet imens og når lige at få filmet næsehornet på vej væk. Vi er noget benovede, og pulsen er høj efter dette møde.

Vi er ved at være fremme, det er lidt mere åbent landskab, en sø på den ene side og elefantgræs på den anden. Og så pludselig stikker en bjørn hovedet frem fra græsset, den har de sødeste ører og børster hårene med kløerne. Bjørn og mennesker bliver alle lige overraskede, kigger på hinanden – og så er den væk igen. Det er en læbebjørn, den lever af termitter og graver store huller for at forsyne sig.

Vi skal igen i kano for at blive færget over floden og ud af Nationalparken, vi må ikke sove derinde.

På den anden side af bredden skal vi overnatte, der bliver spillet sindssyg høj musik, nogle nepalesere holder picnic, får vi at vide. Heldigvis holder det op inden sengetid.

Vi får aftensmad på terrasse med udsigt over floden, hvor rådyrene kan ses i vandkanten. De unge ryger fede, andre drikker øl.

Vi har gået cirka 18 km idag og ser frem til at ligge lidt ned.