Forsidebillede: Betonarbejde til ejendom på 4-5 etager, grus og sten på vej til blandemaskinen. Der er snor i skovlen så den kan løftes højt nok op.
Torsdag
I dag er det Teits fødselsdag 🎼🎂🇩🇰
Det er ikke som det plejer med besøg af børnene og søstre, lidt vemodigt måske. Ønsket er at der ikke gøres noget særligt ud af sagen og dagen ud over at spise god mad og drikke god kaffe, så det sker flere gange – og så få den legendariske nepalesiske Sherpa Draft IPA. En tilfreds, nu 61 årig mand 😊 Især nydes den hyggelige stund på FaceTime med alle børnene ❤️❤️❤️
Fredag
Vi skal ud til Jackey til frokost. Inden da har vi en række gøremål, blandt andet noget med at finde ud af, hvad, hvor meget, hvornår og til hvem vi kan sende gods, vi helst ikke vil bære på, når vi skal til Thailand.
I vores lille gade er der et syværksted, som drives af en kvinde, vi har vekslet et par ord med. Anita har købt en jakke, der er lige lang nok på ærmerne. Det får hun lynhurtigt fikset på smukkeste vis, pris 10kr.

Hos Jackey er alle hjemme i dag. Sabina er i gang med maden – og både far og mor og brødre er der. Gensynsglæden er stor, vi kan nærmest ikke lade være med at grine, bare vi ser hinanden og de godmodige drillerier er da også straks i gang.
Bordet er dækket, vi skal have paneret dybstegt kylling med curry og kogte og friske grøntsager. Der er hjemmelavede roti’s – som alt det andet super lækkert. Og bagefter dal bath, selvfølgelig 😅

Jackey foreslår, at vi går en lille tur, bare os tre. Vi hører om hans og Sabinas tre dages tur til New Dehli, det var nødvendigt at møde op på den belgiske ambassade for at få godkendt deres ægteskab (for at forberede, at Jackey kan komme til Belgien). Vi hører også, hvor meget andet papirarbejde, der skal til, efter at de i vores øjne er blevet gift på deres bryllupsdag, før ægteskabet lovformeligt gælder. Blandt andet skal der også en advokat ind over, sådan er det bare.
Tilbage igen venter en stor overraskelse, der trækker tårer i øjenkrogene! De har forberedt fødselsdag for Teit, der bliver spillet og sunget “Happy Birthday” – og der er lagkage med lys.
De tilføjer en ekstra nepalesisk tradition – flødeskummet smøres i panden og på næsen, Sabina som har stået for det hele – tak ❤️🤗🙏❤️ – siger, at andre familier kunne finde på at tvære lagkagen ud i hovedet – men ikke her 😅

Farmand holder en lille tale, vi og vores familie er altid velkomne, de vil rykke sammen så vi kan overnatte og gøre alt for os. Det samme gentager Jackey – Sabina også, Mutti er så glad for at vi er kommet ind i familien, det er altså så sødt!

Så ringer Jackeys telefon, alvorsminerne findes frem, for det er advokaten: Sabina og Jackey skal komme inden for en halv time, så af sted med os i en taxa, vi når det akkurat. Papirarbejdet tager kun to minutter, så bagefter går vi ud og får kaffe. Vi hænger ud nogle timer, rart at vi kan tale sammen om brylluppet, om fremtiden og meget andet. De går med tilbage til vores hotel, og de får et hukommelseskort, så vil Jackey lægge alle hans billeder og video derover til os. De insisterer på at ville følge os til lufthavnen, så vi ses også søndag.
Lørdag
Vi pakker!
Vi får sorteret en stor taske plus lidt mere, der udelukkende består af sager, der er købt i Danmark, dette gør, at der forhåbentlig ikke skal betales told og moms. Resten kan vi have med os. Vi kommer ikke til at rejse let, men pyt, vi regner med at køre i taxa og tage båd. Vi er ret godt tilfredse, så det udløser fluks cafe-besøg.

Anita vil meget gerne se Boudhanath Stupaen, som ligger 6 km fra centrum. Teit følger med, heldigvis, for den er værd at se. Der er en god stemning, og bedst af alt INGEN køretøjer. End ikke en cykel. Megaskønt!
Frokosten spiser vi på en af de utallige roof-top restauranter, også det kan klart anbefales, udsigten til stupaen er så flot.

Der, hvor vi spiste den aften, Teit havde fødselsdag, faldt vi i snak med en britisk kvinde (53 år), der i den grad havde rejst verden rundt. Især efter at hun var blevet skilt, noget hun fortalte en del gange og klart noget, hun var trist og bitter over. Så rejserne blandt andet for at finde en ny mand, men desværre var det ikke lykkedes, tilføjede hun. Faktisk sad hun og bagte på Teit, lidt syret – Anita var helt godt tilfreds, tænk at have en mand, andre kvinder åbenlyst bager på. Nå, men hun anbefalede en restaurant, som var hendes bedste, den var vi så forbi i dag. Skønt sted med giga udvalg af smoothies, shuts, juicer og vegge-retter.

Waw sikken flot Stuba. Er det buddistisk? Det udtryk har jeg ikke hørt før. Er ikke så meget inde i Østen. Kan man komme ind i den?
Du behøver ikke svare. Jeg slår den op. Men dejligt at blive udfordret med nye indtryk. Tak fordi jeg må læse med. Godt nytår.
Hej Mariane
Teit er kommet til at stave Stuba med “b” – skal staves med “p” under billedet.
Han har nu rettet og har derudover sat link ind, så du kan læse mere.
Man kan ikke komme ind som turist – men man kan gå rundt på indersiden af muren 😊
Det glaeder mig i har en god tur.
Tillykke med foedselsdagen.
Jeg er lige kommet tilbage fra Hollywood og skal hilse fra alle.
HAPPY NEWYEAR. Hvordan skal den fejres?
Alle de bedste oensker fra Port Jefferson.
Tak for det. Nytåret bliver i flyet mod Thailand. Vi runder dog lige en nytårsfestival i Katmandu på vejen til lufthavnen. Mere om det senere.
Uha det er godt at være attraktiv 😝