Tirsdag den 17. Oktober

Vi vågner op til sne overalt. Dermed er det ikke den bedste ide at gå op til en af toppene, som det ellers var planen. I stedet trækker vi i tøjet og vil gå lidt rundt i byen. Vi kan høre en helikopter i det fjerne og prøver at få øje på den. Pludselig dukker den op af tågerne og den lander lige foran os. Det er en lille model, og den viser sig at indeholde enliters vandflasker, cola og sække med ting og sager. Det viser sig, at helikopteren kommer for at samle et stort filmhold op, der har lavet reklamefilm. Hele crewet skal retur, og det kræver 4 flyvninger. Hver gang bliver den så fyldt med alt muligt, der kan bruges i byen. Det hele er et stort tilløbsstykke, især for de lokale.

Vi tog på tur på egen hånd op mod gletcheren om eftermiddagen og havde en fuldstændig fantastisk tur. Vi mødte ikke et øje, og der var vildt smukt.

Det var også her vi så de utroligt smukke blå blomster.
Eftermiddagskaffen fik vi på caféen. Som før skrevet er vi blevet anbefalet at undgå kaffe pga højdesyge, Teit har nydt drikken uden problemer og i dag får Anita turens anden kop – stor nydelse!
Vi sidder der resten af eftermiddagen, der er den hyggeligste stemning. Jackey har en bog, han tegner og skriver i, og han viser os, hvad han har lavet for denne tur. Det er detaljeret og meget rørende.

Aftensmaden nydes tilbage på hotellet. Det er også vildt hyggeligt, vi taler med et engelsk ungt par og vores svensk- brasilianske ven, der hedder Anderson til fornavn. Der er fotosession med værtsparret.

Onsdag den 18. Oktober

Vi har planlagt at gå op til Kyanjin Ri, som ligger 4773 moh. Vi kommer af sted før tid, da vi vågner tidligt. Det er koldt, Anita har sovet med begge dyner og Teit med begge soveposer. Vores guide har sovet i fællesrummet på en af bænkene, så han er også tidligt oppe. Vi kommer af sted klokken 7, og med det samme går det stejlt opad. Vi går næsten 1000 højdemeter op, det føles virkelig som om vi er på vej lodret op. Det går faktisk meget godt, vi hiver selvfølgelig efter vejret og holder pauser her og der, men vi er ret imponerede over os selv. Da vi kommer op til første, lave top sidder vi lidt og tager billeder.

Anitas højdeskræk bliver aktiveret lidt igen ved at kigge videre frem, da vi skal gå på en bjergkam, hvor der ser ud til til at være stejlt ned til begge sider. Det går nu fint, og vi når de 1000 højdemeter op på knap 3 timer inklusiv alle pauser. Da vi når toppen, er vi helt høje. Tænk at det kunne lade sig gøre!

Anita ville have forsværget på forhånd, at det skulle være muligt. Alt over 2300 ville være en sejr. Der er sol og læ, så der er rart at være, stik mod hvad vi havde hørt; vi havde hørt at der var blæsende og koldt. Med 7 graders frost i nat føler vi os ufatteligt heldige.

Efter en time på toppen begynder vi nedstigningen, som er lidt spooky, da der er ret bratte sider ned. Men nedad går det, og det er meget smukt igennem slugten, hvor vi holder et par korte pauser for at nyde det hele. Vi er nede på et par timer, hele turen inklusiv pauser har taget 5,5 timer.
Vi er sultne og får frokost på hotellet, og vi tager afsked. Det er lidt rørende, den unge ejer er en af Jackeys bekendte, han driver hotellet sammen med sin mor – og faderen døde under jordskælvet, så de kæmper for at få det hele til at hænge sammen.
Inden turen ned til Langtang tager vi en kop kaffe alle tre på caféen, og da vi kommer ud, er det blæst op og der er et gråt skylag. Vi klæder os godt på, og vi har ikke gået længe før Jackey siger, at vi skal speede op, for der kommer sne. Og ganske rigtigt – det sner. Vi går så hurtigt, vi kan, Teit fører an, det er totalt magisk, og vi nyder hvert et øjeblik. Vi går turen på i alt 2 timer, inklusiv tøjskift til regntøj, det er første gang det er i brug.

Vi ser både køer, muldyr og yakokser blive hvide af sne, og vi ser mænd malke køer.
Vi når frem til samme hotel, som vi boede på, da vi var på vej op. Vi har således gået knap 1000 højdemeter op i dag og knap 1300 højdemeter ned. Benene har det overraskende godt, de ryster ikke engang.
Vi får henholdsvis Dal Bath og hvidløgssuppe.

Værelset på hotellet ligger lige inden for hoveddøren, der står åben hele dagen. Der er ingen isolering og alle vinduer er enkelt glas og piv utætte. Anita tager begge dyner og Teit begge soveposer, det fungerer godt.