(Forside billede: Kaffebær i German Bakery. De kan spises og smager sødt og fint)

Vi vågner til endnu en flot udsigt. Vi skal til det tyske bageri ved søen og spise morgenmad. Anitas veninde Nanna, der har fødselsdag i dag, og som var her sidste år med sine døtre, har anbefalet stedet. Vi sidder ude, det er meget hyggeligt.

Bagefter skal vi gå til Nepal Tourisme Board’s kontor (NTB), hvor vi skal købe vores permits til Annapurna Nationalpark. Solen har allerede magt, og mens vi går, forsøger vi at få styr på, hvordan det nu er med det såkaldte TIMS (Trekkers’ Information Management System). Jackey er ikke helt klar i spyttet og vi husker at også Giri havde svært ved at forklare det. Læser man på nettet, så skal alle have det i bestemte regioner. Men vi har det ikke, og det er tilsyneladende ikke noget problem, ihvertfald ikke når vi går med en guide. Måske hvis man går uden guide er det nødvendigt eller bare mindre bøvlet, skulle man blive kontrolleret.

Men permit til nationalparken er absolut nødvendigt, så vi finder NTB, og som vanligt tager Jackey teten og sørger for det hele.

Vi går tilbage gennem en park og langs søen, hvor vi ser et hindutempel, græssende køer, store stenskulpturer og temmelig meget plasticforurening.

Shorts og sandaler findes frem på hotellet, vi tæller penge – vi skal være sikre på at have nok til hele turen denne gang, og så er det frokosttid. Det tyske bageri tages i brug igen, og vi sidder i skyggen og skriver blog. De sidste deltaljer for trekket kommer på plads, dels hvor turen går hen, dels hvordan vi kan udvide til basecamp, hvis vi vil det. Jeepen kommer i morgen tidligt, så går turen til Birethati, hvor trekket starter. Vi skal til Poon Hill i første omgang.
En tur ud på søen må også prøves. Vi lejer en båd for en time med chauffør, først ud til et tempel, som er vigtigt at se, siger Jackey, mange pilgrimme anser det som yderst vigtigt. Det viser sig at være under rekonstruktion, så ikke så meget at se denne gang. Derefter hen til modsatte side af søen, hvor vi håber at se aber. Det kommer vi ikke til, men der er smukt og jungle-agtigt – og Teit får øje på en isfugl. Chaufføren redder en sommerfugl op fra vandet, den tørrer på træværket og Teits ben, og til sidst er den klar til at flyve igen.

Tilbage på land går vi langs søen. Lige som i går møder Jackey nogle venner, long time no see – det er ufatteligt så mange han kender her og der. Ude på søen er en ældre kvinde ved at sætte garn, og inde på stien hygger unge nepalesere sig.
Vi er klar til aftensmad, og der er underholdning: Levende musik og dansende kvinder.
Planen er Jeep i morgen tidligt – efter sigende skulle det være easy peacy ….