Forsidebillede: De tre zoner i Nepal: Sydpå hvor vi er, midt- eller ‘bakkerne’ med bl.a. Katmandu og bjergene i baggrunden.

I dag skal vi køre i jeep som en del af den femdages jungletur. Oprindeligt var det ikke et ønske, vi havde, men Gokarna og nevøen anbefalede det, da vi kan komme noget længere ind i junglen.

Jeepen kommer helt op til vores overnatningssted, Gokarnas datter Himali på 20 sidder allerede i jeepen – hun skal ikke på universitetet i dag og vil gerne med. Hun læser social works, og når hun er færdig, vil hun arbejde med projekter, der fremmer fattige befolkningsgruppers vilkår.

Det er betydeligt bedre end forventet at være på jeeptur. Vi sidder forrest, derudover er der kun Gokarna, Gumar og Himali, så vi har stor indflydelse på turen. I langt de fleste andre jeeps, vi har set, er der 4-5 tætpakkede rækker.

Vi kommer gennem første checkpoint, hvor vi bliver registreret. Det er militæret, der holder styr på os.

En flok hjorte kommer til syne, de holder til på hver side af vejen og er pænt ligeglade med os. Gumar har før fortalt, at hvis man ser disse dyr, er der også langur-aber. De samarbejder, for eksempel skriger aberne, når de ser tiger eller leopard. Og hvis aberne bliver nød til at søge ud i floden, skriger (gør) dyrene, hvis der er rovdyr på færde. Han fortæller, at aberne kan finde på at hoppe op på ryggen af dyrene, når de krydser floden. Nu står dyrene og kigger op til aberne – når de hopper rundt, falder der blade ned, som dyrene spiser.

På en af skovvejene kommer et vildsvin løbende på tværs af vejen, guiderne er glade, det er sjældent, at de ser vildsvin, selv om der er mange af dem. Vi er også glade, vi ser det på cirka 30 meters afstand. Stort dyr, angiveligt en han på udkig efter hunner.

Der er et anderledes udsyn fra jeepen end til fods, vi kan se det hele lidt fra oven. Vi kører forbi en sø, hvor vi ser de kødædende sumpkrokodiller sole sig, indsmurt i mudder. Den lever af hovedsageligt af råvildt, vildsvin og aber.

Vi ser et næsehorn i et andet vandhul, og igen flere krokodiller.

Vi ser fodspor fra en leopard, kradsemærker fra tiger på træstamme ca 2 meter oppe, storke, rødbenet iris og tukaner.

Spøgelsesagtigt dukker et nedlagt hotel op fra dengang, hvor det var tilladt at overnatte i parken, og ved siden af har militæret en station med elefanter, som de bruger til patruljering af området.

Frokosten indtager vi på et stort flodleje. Vi får sæderne fra jeepen at sidde på, vi nyder udsigten af isfuglen, der dykker ned i floden og fanger fisk, mange andre fugle, og høj himmel, igen med Annapurna som kulisse.

Anita kigger efter sten og får at vide, at det er forbudt at tage sten ud af parken. Små sten mener de dog er helt i orden. Det får imidlertid alle mand på benene, de bliver meget optagede af at se på sten, blandt andet finder chaufføren en kuglerund sag, som egner sig til morter. Gokarna får den og er glad. I alle hjem, vi har set, er morteren et uundværligt køkkenredskab, der anvendes dagligt, for eksempel når dal bhat skal tilberedes.

Resten af turen er gennem høje græsser og skov, lyset er smukt og himlen rødlig.

En meget fin afslutning på denne tur i junglen, selv om vi også er trætte, mest fordi det har været intenst.

Vi skal tilbage og overnatte hjemme hos Gokarna, som efter tur på scooter kommer med kold øl og cola – det er en julegave til os, siger han.

Vi får popcorn – og vi lægger planer for i morgen. Aftensmad spiser vi på gulvet i køkkenet, sådan som de altid gør i familien, og Gokarnas søn fortæller om sit job som underviser af 14-15 årige i et kombineret science fag: biologi, kemi, fysik og helbred. Vi er nysgerrig efter at vide mere om det med helbreddet, så han fortæller, at det er obligatorisk at undervise i march, eleverne skal kunne gå i takt, gå til højre, til venstre og følge lignende kommandoer. Han fortæller, at eleverne er meget støjende, så vi spørger, hvad han gør ved det: “I say shut up”, svarer han meget selvfølgeligt.

Huset, de bor i er bygget for ikke så mange år tilbage. Inden da boede de et par år i det nu overdækkede udendørs køkken, spisested og derudover plads til cykler, scooter og andre ting. Men de havde også lejet et værelse længere nede ad stien, som de overnattede i. De overnattede også ofte oppe på det lille tørreloft. Men en nat kom en vild elefant, som var på udkig efter ris og andet spiseligt, den fik molestreret loftet. Stadig rystet siger Gokarna, at han priser sig lykkelig for, at de ikke sov der den nat. I øvrigt var elefanten på besøg andre steder, hvor den uheldigvis kom til at dræbe en mand, der også sov på et tørreloft.

Der er ikke set vilde elefanter i dette område længe, kun næsehorn finder vej hertil for at æde det, der dyrkes på markerne. Lige nu sennep, der er ved at afblomstre.