Søndag den 22. Oktober

Vi er tjekket ind på vores nye hotel, Hotel Ganesh Himal, der ligger lige syd for bydelen Thamel, hvor vi boede før Langtang trekket.
Vi har hentet vores bagage på Excelsior og sorteret vores tøj, så vi kan få det vasket. Vi kan huske små bitte papirmærker i vores datter Tines tøj flere år efter, at hun kom hjem fra Nepal – gad vide om det stadig foregår sådan 🤔
Men ellers futter vi lidt rundt i vores nye nabolag. Vejret i byen er godt: 22 grader og sol – og allerbedst, så er smoggen væk og udsynet stort – vi kan se bjergene klart.

Der er mange optiker butikker. For at få stillet sin nysgerrighed går Anita ind i en af butikkerne. De gamle briller bliver målt, resultatet vist frem – og det er præcist som målt i DK. Et fint og godt passende stel bliver resultatet, og glas bliver bestilt. De er allerede afhentet og alt ser ud til at være lige i øjet. Pris 225 kroner for det hele. De medbragte briller er slidte og gamle, så dejligt at have et alternativ, hvis de bliver væk eller totaltskadet.

Vi sidder også på balkonen på hotellets 4. sal, hvor vi har vores værelse, der er udsigt til haven og der er sol. Vi laver blog, slapper og læser. Og vi får nu syn for sagen i forhold til Dashain festivalen: Børnene leger med drager fra hustagene og der er levende musik. I gaderne er der masser af politi og militær, alt sammen angiveligt på grund af øget trafik.

Mandag den 23. Oktober

Jackey har inviteres os hjem. Han har flere gange sagt, at han vil lave mad til os, da vi var på tur – og derfor er vi på vej hjem til ham. Vi har hyret en taxa, turen går i nordlig retning af små og snoede veje, nogle gange forhindret af mængderne af festklædte mennesker. Der er ingen vejnavne, ingen husnumre, så det bedste er at kende en større lokalitet, for eksempel en skole. Teits kort på Appen er også en god hjælp. Chaufføren taler lidt i telefon med Jackie, vi når frem, og Jackie tager os med til fods det sidste stykke. Han bor i en stuelejlighed med sin mor og far og sine to brødre. En søster bor i Tjekkiet.

Vi får frokost, der er lavet ged, fejringen af Dashian sker blandt andet ved at spise kød. Vi har fået ged før for mange år siden. Det var ikke nogen stor fornøjelse, geden var en han som var godt og vel i puberteten, så den smagte af … ged! Men her hos Jackey er det anderledes. Gedekøddet smager simpelthen virkelig godt. Og alt det andet, vi får, smager også virkelig godt. Vi spiser for første gang med fingrene med instruktion. Det går sådan nogenlunde. Jackey mener, at Teit skal suge marven ud af et specielt fint ben, meen det er alligevel for vovet. Vi får også guava, den serveres ikke helt modnet og rød som i DK, men grønlig og let syrlig. Det smager dejligt.

Jackey spørger, om vi vil med op til hans barndomsven, som vi også mødte forgårs, og vi takker ja. Vennens familie er stor, vi hilser på og bliver velsignet af faderen i huset.

Planen er derefter at køre op til en svævebane, Chandragiri, der løfter os op i 2550 m højde. Det er et yderst professionelt anlæg, og turen går gennem nationalpark med tæt skov. Vi ser stort set ingen vesterlændinge, i hvert fald i dag ser det ud til at være de lokale, der har taget turen op. Stedet har stor betydning, både historisk og religiøst for hinduer.
Vi får kaffe, vi når at drikke den i solen, og så der bliver fløjtet til samling: Alle skal ned, for svævebanen er ved at lukke. På vej ned inviteres vi på middag hos familien, som også indbefatter vennens mor, som er med i svævebanen. Hendes mand er noget i retning af borgmestersekretær, og derfor må han og dem, han har med, komme gratis med i svævebanen. Men i dag er han ikke med, så Mutti må betale. Det er dog et mindre beløb, hvis man kan fremvise bevis for at bo i landet, men for os blegnæb er der også her en dyrere betaling. Der er dog rabat for personer over 60 🙂

På vej hjem til familien stopper ved vi en gynge af bambus. Traditionen tilskriver, at man skal gynge i sådan én i løbet af festivalen, så det gør vi alle, også Mutti. Anita tager en meget forsigtig tur.

Ved middagsbordet møder vi Jackeys vens bror. Han vil meget gerne tale med os, han er nysgerrig på livet i Danmark. Det er meget hyggeligt. Han er uddannet civilingeniør og har haft eget firma med opgaver i byggeindustrien, men nu er det ikke let at få noget at lave, så også han overvejer at arbejde med turisme.
Inden vi taget tilbage til byen, ser vi kælderen, som er et flot fitnesscenter med løbebånd og kinesisk kombineret vægttræningsanlæg. Han går også meget op i sundhed ligesom Jackey og flere af de andre unge mænd gør det.
Vi kører tilbage i mørket med taxa, vel tilbage på hotellet går vi omkuld, det har været en begivenhedsrig dag.