Tirsdag den 24. Oktober

Inden vi tog afsked med Jackey i går aftes, inviterede han os til at deltage i Tika, som kan sammenlignes lidt med juleaften. Tika foregår cirka to uger efter at Dashain festivalen er startet, og Gudinden Durga fejres. Det foregår klokken 11.02, og tidspunktet varierer fra år til år, sådan som vi forstår det. Vi bliver bedt om at komme klokken 10, så der er tid nok.

Da vi skal afsted, skriver Jackey, at det i stedet foregår hos hans onkel, og taxaturen foregår som i går – chaufføren kører roligt af hensyn til bilens formåen og de konstant dybe huller, store betonstykker, sten, hunde og andet der befinder sig på kørebanen. Det tager cirka tyve minutter, og vi bliver hentet af Jackey, som har fået habitjakke på. Vi introduceres til huset og dets beboere, alle de unge kalder hinanden Brothers and Sisters – uanset om det er søskende eller kusiner og fætre, så vi er lidt småforvirrede.

Vi sidder i sofaen og ser til, hvordan ritualerne forberedes. Og lidt over 11 er alle klar til, at Jackeys onkel – som er den ældste i familien – begynder med velsignelserne. Mændene har de traditionelle huer på, kaldet Dhaka, også Teit får én på, som Jackey har købt til lejligheden.

Første del af velsignelsen foregår ved, at der smøres tika i panden. Det er en ris-yoghurt-blanding, og først kommes den røde farve på, så den hvide. Imens holder man hulede hænder under, så hvad der måtte falde af, ender der. Så tages en lille dusk af ris- og majsspirer, bundet sammen af rød sytråd, der slås vand fra den hen over hovedet og nakken, og så sættes den ind under mandens hat i højre side. For kvindernes vedkommende i håret. Der takkers for velsignelsen ved at bukke sig for fødderne af velsigneren.

Til sidst tages et seddelbundt frem, og man får nogle sedler. Det lyder meget højtideligt, og det er det på den ene side nok også, men under seancen grines og snakkes der, især når sedlerne er fremme.

Så er det tid til frokost. I dagens anledning er der købt engangstallerkener med fordybninger til alle dele af serveringen. Der serveres kød, dyret og maden fejres, og i familien serveres ged, ligesom i går. I dag er det delikatessen indvolde, der er højdepunktet. I går fik vi en forsmag: Gedelever med indsprøjtet majsgryn, stegt og serveret i tynde, små skiver. Det var mørt og dejligt. I dag er det blandede indvolde. Det smager godt, men vi er ikke så vilde med konsistensen. Tilbehøret er blandt andet risflager og stegte kartofler med chili.

Jackey er her og der og alle steder, han hjælper til med maden, med opvasken og sørger for at introducere os for alle traditionerne. Da vi har spist servering nummer to, er vi alle tre noget trætte, og selv Jackey ser frem til en lur.

Vi bliver spurgt om vi vil give Tika til de unge. Det vil vi gerne. Vi er faktisk de ældste tilstede.

Vi får taget afsked med alle. De fortæller igen i dag, at de aldrig før har haft udenlandske gæster med til fejringen af Dashain og Tika i deres hjem, og at det var en stor ære, at vi havde lyst til at deltage. Det samme for os; en stor ære at blive inviteret. Og Jackie fortæller ligeledes igen, at vi er de første trekkingkunder, han har inviteret hjem privat. Det er meget almindeligt med en afskedsmiddag efter et trek, men det foregår på restaurant.

Hjemme på hotellet igen falder vi omkuld ovenpå de sidste dagens store oplevelser, og vi kommer først på benene igen, da det er tid til aftensmad. Vi spiser for første gang på hotellet, og som prikken over i-ét får vi følgeskab af vores svensk-brasilianske ven Anderson. Det er en rigtig dejlig aften, vi håber at se ham igen, måske i København, måske i Stockholm. Han skal rejse hjem morgen nat, måske vi lige når et sidste farvel inden da.