Dag 3, tirsdag den 31. oktober

Tashigaon 2150m – Dhara Kharka 2900m

Overnatning i Makalu Barun Hotel

Vi prøver at komme tidligt af sted, men som altid er det afhængigt af, hvor hurtigt køkkenet kan lave morgenmad til alle og få afregnet med alle. Det kan være noget af et cirkus, da grupperne med 4-6 stykker betaler individuelt for drikkevarer men samlet for overnatning. Der noteres i kladdehæfter og telefonernes lommeregner tages i brug. For eftermiddagste, aftensmad, overnatning og morgenmad for os alle tre er det gennemsnitligt 4500 rupees (= 225 kr). Det viser sig dog efterfølgende nogle af de kommende steder, at det koster lidt mere. Men igen – alt slæbes op ved håndkraft eller muldyr.

Aftensmad og frokost har stort set samme menu alle steder, vi får ofte stegte ris eller kartofler med grøntsager – eller Dal Bath.
Vi køber hverken sodavand eller øl, det er dyrt, unødvendigt og vi skal spare på kontanterne. Og alkohol er jo forbudt siger vores guide, så det er ikke et issue.
Turen skulle være gået 1600 højdemeter op, frokost halvvejs. Det viser sig dog, at det halve er rigeligt, og vi ender i cirka 2900 meters højde ved frokosttid. Vi bliver enige om at blive, alternativet er alligevel at tage en ekstra overnatning i morgen for at akklimatisere.
Vi er glade for vores beslutning, for dels er der en del andre, der får samme ide, og vi når at få et så godt værelse som muligt, dels får vi vasket tøj. Det foregår ved den løbende vandslange på stentrappen.

Jackey og Teit klatrer op på en lille høj i klipklapper.

Eftermiddagen krydres med gåtur et par hundrede højdemeter op, igen for at undgå højdesyge. Jackey holder en meditation for os – det er fantastisk.

En ny gruppe kommer til, det er seks ældre herrer, der alle er ældre end os, den ældste er 83. De er fra Tjekkiet, Schweiz og Japan og har været på tur i Nepal sammen en del gange. De fortæller, at vi ikke behøver at bekymre os for højdesyge, når vi for så kort tid siden har været i Langtang. En læge i en anden gruppe fortæller, at effekten er aftaget efter 5-6 dage, men der er alligevel en fordel, da vi har et højere antal røde blodlegemer.

I den store gruppe i det lille tehus bor så gruppen på 6, en schweizer, en tysker, en franskmand og os, 9 bærere og 4 guider. Køkkenet er meget lille, kvinden der ejer stedet har en to årig dreng, der er her og der og alle vegne i sweatshirt og bar numse, og så skal hun lave mad til alle, vaske op og holde styr på nu småfulde guider. Ikke Jackey, han drikker ikke, og han er temmeligt forarget. Teit smager en hirseøl, som drikkes af stort, fælles træ-krus, kaldet et Tongba, hver har sit bambussugerør. Den er ikke helt færdigbrygget, og Teit er meget klar ned sin anbefaling til Anita: Drik det ikke!

Alle bliver enige om at skillinge sammen til kylligesuppe som servering til Dal Bath. Det betyder, at to omkringfuttende høner lader livet klokken ca 17, ombragt af en af bærerne på 17 år. Han og en anden bærer går i gang med at skolde fjerene, flå fjererne af, partere med hænderne og derefter choppe. Det er mørkt nu, og pandelamperne må i brug. Den 17 årige har fuldstændig styr på processen, og ingen tarme går i stykker. Chopping foregår med en khukri, en nepalesisk buet kniv, der også kan hugges med. Alt kommer med, også fødderne, som dog får hugget neglene af først. Hoved med kam ryger også med i gryden. Fra hønerne susede intetanende omkring til de ligger klar til kogning går der ikke en time.

Den 17-årige ligner ikke helt de andre unge bærere, han er meget muskuløs og bærer franskmandens ret store oppakning. De fleste andre unge bærere er meget spinkle og vejer helt sikkert ikke over 50 kilo. Anita synes at kunne se, at han er fodboldspiller, og ganske rigtigt; han spiller i den bedste liga.

Der er så meget tumult i det lille køkken trods Jackeys og bærernes hjælp, at vi velvilligt venter med vores aftensmad til alle andre gæster har spist. Dejligt, så er der faldet lidt ro på det hele. Kyllingesuppen smager skønt, vi har dog lidt svært ved de crunchy kyllingedele.

Vi låner Jackey vores skumunderlag og thermarest luftmadras, da han ellers som alle de andre guider og bærere skal ligge på gulvet i det lille fællesrum.
En af schweizerne i den Tjekkiske gruppe er tydeligvis syg, han hoster meget. Der er to læger til stede, så han får noget antibiotika og anbefales at vende om. Det vil vise sig, at han ikke følger rådet.
Kvinden i køkkenet har tandpine, den franske læge tilbyder at trække den betændte tand ud, men det tør hun ikke. Hun får en omgang medicin, blandt andet smertestillende.
Inden vi går i seng skal vi som altid bestille morgenmad og aftale tidspunktet for dette. Vi bestemmer os for det meget sene tidspunkt kl 8, så alle andre spiser før os. Vi har en kort dag i morgen, så det er fint.

Nattens lyde er fyldt med hosten og snorken og en lille fyr, der græder et par gange. Desuden nogle høje metalliske hvin fra døren udtil, når alle de ældre mænd skal ud og lade vandet. Adgangen til toilettet er i øvrigt ikke for dårligt gående.