Dag 5, torsdag den 2. november

Khongma Danda 3600m – Dobate 3900m

Natten i det uisolerede blikhus har været isnende kold. Mit fif med ikke at drikke noget efter kl ca 17.30-18 har ikke haft den tilsigtede effekt, så vi må op og tisse midt om natten. På med pandelamper og sko, ned ad stejl trappe, ud i kulden og ned på pedaltoilettet. Vi nyder kort den krystalklare stjernehimmel og det hvide lys fra månen, som forstærkes at et tyndt lag sne over det hele. Tilbage igen tager det lidt tid at få varmen. Posen med vandfilter er i soveposen, det tåler ikke frost.
Vækkeur er ikke nødvendigt. Klokken 6 er der gang i stemmer, døre, “trampen” rundt og røg fra skorstenen siver ind.

Det er den smukkeste morgen – ikke en sky på himlen.

Efter havregrøden går vi op samme vej som igår, Jackye bliver et kvarters tid mere for at få ladet telefoner og powerbank med husets solceller en lille smule. Der er ikke mulighed for opladning næste sted, muligvis det efterfølgende.
Vi når den første top, ved udsigtstårnet hvor vi også var igår, på 45 minutter, 300 højdemeter op fra 3600 til 3900 meter over havet. Der er den smukkeste udsigt, og vi kan se Makalu.

Jackey når op et kvarters tid efter, vi tager fotos og er klar til den næste top, som går langs bjergkam. Det går stadig fint, selv om det også i dag går stejlt op. På denne top kan vi skue frokoststedet i passet langt oppe i det fjerne – 4250 moh.

Dagens tur bliver en af de hårdeste. Vi skal over to pas, faktisk tre, det tredje er dog tilsyneladende mere teoretisk. Imellem passende går vi cirka 200m ned. Hver ‘dal’ har sin spektakulære sø.

Vi når op til det første pas med frokoststedet på alt i alt 4 timer, det er nu blæst op, og mørke skyer truer. Vi vælger Dal Bath, fordi det stort set er klart til servering. Vi spiser i lille uisoleret hytte med vindueshuller uden vinduer, så luft og temperatur er frisk.

Vi er hurtigt videre, for vi vil gerne frem før sne. Det er en sindssyg hård tur videre. Der ligger sne, som er smeltet her og der, det er forræderisk glat. Jackey siger flere gange, at vi skal tage mikrospikes på, men det føler vi os heller ikke helt vilde med. Vi gør det trods alt, og det er bestemt en hjælp, dog var skjulte huller en udfordring. Selv på de bare klipper, imellem sne og is, har de godt bid. Teits Altra sko er meget bløde, så elastikken i spikesne maser de i forvejen kolde tæer sammen. Det er klart bedre med lidt stivere sko. Vi har spiksne på en halv times tid, så er føret bedre uden.

Turen frem til dagens mål tager 3 timer efter frokosten, vi går i hagl og det er overskyet, gråt og fugtigt. Vi kommer forbi hellige søer og igen store arealer med rhodondendron. Det må være helt vildt smukt at se i blomst. Vi kommer op gennem de tre pas – de første på turen og de første, vi i øvrigt har passeret. Det højeste er 4250 moh

Dagens trek har særligt været udfordrende for Anita, som især er utryg ved det glatte føre ned ad trapper. Vi har nu gået 5 dage, og 97% er foregået på trapper. Der er 4-5 dages trek endnu før Basecamp, og trætheden er ved at melde sig. Både det at gå og det “cirkus”, der er ved thehusene. Det er svært at få privatliv og ro, for værelserne er iskolde, så det er bare at holde ud i fællesrummet til ved 20-tiden.
Vi er de eneste, som går uden bærer. Vi har ikke set nogen gå uden guide (det kommer vi dog til, vi ser to i alt på hele trekket, bortset fra unge nepalesere).

Vi har som tidligere skrevet 15 kilo i alt til sammen, inklusiv vægten af rygsække. Så vi er klart dem, der har mindst luksus med. Det har dog sine fordele, vi kan se, at de kæmpe tasker, som bærerne lægger ind på de små værelser fylder det hele. Men nogle ekstra powerbanks, delikatesser og andet ville da nu ikke være helt skidt. På den anden side er det faktisk ret fedt, bare at klare sig med simple måltider og være med det.

Jackey er som altid god til at holde humøret højt, han er vellidt alle steder, og han siger de sødeste og sjoveste ting.
Her er nogle citater (vi har fået lov):

“Easy peacy” – siges ofte, når noget er eller har har været rimeligt udfordrende.
“You don’t have any blood” (siger Jackey og presser på Teits negle)
“Now I really have a craving for momo” (Momo er nepelisisk ret).