Dag 7, lørdag den 4 november

Yangla Kharka 3650m – Langmale Kharka 4450m

Planen er at vi skal gå 800 højdemeter op.
Vi har et par gange spurgt, om nogen har hørt vejrudsigten, og vi har endelig fattet, at det ikke bruges. Dem, der er, kan man ikke regne med, vejret er alt for skiftende og uforudsigeligt. Men man kan overordnet sige, at vejret er klart om morgenen og solskin om formiddagen. Eftermiddagen er overskyet og eventuelt regnfuld.
Anita har for første gang anvendt ørepropper i nat. Det var en udpræget god ide. Mænds (Red.: !) snorken har faktisk været temmeligt forstyrrende.
Det er den fineste solskinsmorgen over dalen. Vi ser en mand med en hyrdehund, der driver yakkerne til nyt område, så helt fri er de ikke.
Anita tager et par iprener sammen med morgenmaden, den ene hofte og det ene knæ lider lidt.

Fra Yangla Dhara er der udsigt til Shiva Dhara hulerne oppe på bjergsiden. Jackeys venner har været deroppe og Jackey vil også gerne. Hulerne er mål for Hindu og Buhdda pilgrimme. Vi tør ikke, ruten er temmelig krævende. Det må blive en anden gang for Jackey.

Vi går opad, det er en smuk sti gennem dalen og troldeskove med sne. Det er fuldstændigt magisk.

Vi når et lille spisested, men vælger at gå videre, da vi ikke er meget sultne, og da vi kan se, at der er langt op til det sted, der er dagens mål for frokost. Det er pludseligt overskyet og snart daler sneen. Vi har alle gode ben, så vi går i et fint tempo.
På et tidspunkt tager Teit telefonen op for at checke, hvor mange højdemeter, vi har gået, og vi bliver noget overraskede: 700!
Vi er nær det sted, vi først troede, vi ville nå i morgen. Vi går hele turen inklusiv småpauser på 5,5 time.

Det sner en del, og ægteparret, der ejer stedet, kæmper hårdt for at få vand gennem den frosne vandslange, så de kan vaske op efter gårdsdagens og morgenstundens store rykind. Der skulle vist have overnattet ca. 40 personer. Vi kan derfor først få frokost om en god times tid. I stedet køber vi en Bounty til os hver – vild luksus. Jackey sørger for, at der bliver tændt op i brændeovnen med tørrede Yak-kager, og røgen ser virkelig smuk ud og dufter rent faktisk skønt.

Mens der kommer gang i ovnen, bliver vi inviteret ind i ægteparrets køkken, hvor der er godt gang i ildstedet, de to bærere, der er nået frem, er der også. Det er simpelthen så rørende og hyggeligt. Manden lægger kogte, kolde kartofler i gløderne, og da de har fået en fin overflade, deler han ud til alle. De smager sygt godt. De er sødere end de kartofler, vi kender, og skrællen er perfekt.

Tilbage i det lille fællesrum får vi igen følgeskab af de schweizisiske og tyske mænd, Vi sidder alle på stole rundt om brændeovnen og tørrer sokker, såler, sko og støvler. Den schweiziske herre finder en vacuumpakket pølse frem, som han skærer i skiver og sender rundt. Han fortæller, at det er hans fætter (der er slagter), som har lavet den. Den er lavet sf oksekød og hasselnødder og smager ufatteligt godt. Fadet går rundt, til alt er spist.

Vi diskuterer morgendagen, og vi tænker at gå klokken 6 med en Bounty i maven. Vi kan lade noget af oppakningen være, i hvert fald vil turen op til Basecamp højst tage 4 timer, Vi kan spise frokost deroppe, og fordelen er, at vi ikke skal sove så koldt og heller ikke så højt, og muligvis er der mange mennesker og vanskeligt at få plads. Ulempen er, at vi risikerer at komme op, og så er det overskyet.
Der kommer flere og flere til. Fire er fra Seattle, de har været på et langt trek og klatrer også. Resten er fra Nepal. Vi er til sidst 18 i det lille rum, og vi får aftensmad forskudt. Der er ingen kvinder ud over Anita.
En ung nepaleser er fysioterapeut, uddannelsen findes på universitetet i Katmandu. De sidste par år har det også været muligt at tage uddannelsen i 3 andre byer. Han giver råd til en af amerikanerne, og hans anvisninger lyder meget tæt på, hvad man gør i Danmark.
En guide fortæller, at turen op til Basecamp og retur vil tage 10 timer, så nu har vi ændret planer: Vi går op- og vi overnatter deroppe. Der er mange mennesker, så vi håber, at der er plads.
Vi får også at vide, at hunden gør om natten, når sneleoparden er på udkig efter hønsene og andet spiseligt, især nu da yakkerne er gået ned i dalen, så da skal vi ikke gå ud til toilettet.
Det fryser hårdt, og bygningen, vi skal overnatte i, ligger 20 meter fra hovedhuset og lidt oppe på en bakketop. Vi er spændte på, om vi kan holde varmen her i 4400 m højde i cirka 10 graders frost.

De unge nepalesere taler meget og ordet Raksi går igen. Det er nepalesisk brændevin, som enten er lavet på hirse elller ris. Der kommer også gang i drikken efter maden, der grines og hygges. De holder helt sikkert varmen 🙂