Da vi kom hjem i aftes, skrev vi som lovet til Jackey, at vi var kommet godt tilbage til hotellet. Vi skrev også, at vi melder afbud til Tihar i dag, som vi ellers skulle være med til kl 11. Tihar skulle egentlig være hjemme hos ham, men som sidst er fejringen flyttet over til onkel. Anita er ikke helt på toppen. Vi har heldigvis en aftale i morgen med Jackey, hvor vi skal fejre hans 28 års fødselsdag på cafe her i midtbyen 🎂☕️🇩🇰.

Vi sover godt og længe og nyder at have tid til, at krop og sind kan vågne. Vi beslutter at tage til Patan idag og finde et sted at spise morgenmaden.
Vi prejer en taxa, som viser sig at indeholde en festklædt kvinde, klar til Tihar med bakke til Tika. Det er chaufførens søster, så om bag i med alle hendes pakkenelliker og ind med os.

Det er nu ikke så let at finde en åben cafe eller bager, i dag er den vigtigste i fejringen af festivalen og Tihar. Langt om længe finder vi dog en bager, der også har kaffe. De har brød, men de er ikke vant til at servere. Vi spørger om de kan skære brødet i skiver og servere med smør, det kan de godt. Vi får hele brødet i grove skiver og en kop med smeltet smør. Man skal ikke tage alt for meget for givet i en anderledes kultur. Brødet og kaffen smager fint og vi hygger os et par timer med at skrive blog.

Det er imellemtiden blevet dejligt varmt. Det er shorts- og t-shirtsvejr om dagen, men nætterne er kolde (5 grader). I går hos Bijar havde alle godt med tøj på, nogle havde store jakker på, husene er ikke opvarmede, så der bliver hurtigt koldt indendørs.

Vi finder Durbar Square, som der findes et af i hver af dalens tre byområder (Katmandu, Baktapur og Patan). Denne er UNESCO verdensarv og da også meget flot, særligt og med stor historisk og kulturel værdi, det samme er tilfældet for de andre to.

En ung mand kommer os pludseligt og målrettet i møde, vi når begge at tænke, at det er en guide på udkig efter job (dvs en der vil vise rundt og fortælle om stedets historie). Det er nu ikke tilfældet, derimod er det Roshan, som også var til Tihar i går aftes. Han er der med sin søster og mor, og vi spørger om han tit kommer her. Han griner og siger, at det er yderst sjældent. Verden er lille 😅

I museumsshoppen finder Teit “Tintin in Tibet”, den skal Jackey have i gave i morgen. Det er vi spændte på, for som vi har forstået det, kender han ikke til tegneserier. Vi har også købt en del andre gaver, som alle har relation til de to treks.

Vi vælger at gå hele turen tilbage, og vi går en større omvej med vilje og får gået i alt 10 km. Det meste på fortov, så vi faktisk kan skridte derudaf i modsætning til, når vi ellers går, for da er det bare at se sig rigtigt godt for konstant og helst have øjne i nakken på grund af trafik fra alle sider.
På vejen ses rejsens første supermarked og første indkøbsvogne. Det er dog ikke ret stort, men sjovt alligevel.

Tilbage på hotellet er kokken blevet fire, vi får lidt at spise – og så er det tid til at ligge og læse inden en tur op i byen, hvor vi har udset os et pizzeria med brændefyret ovn.