Tøjvask, Katmandu, fre. 17. nov.

Her fem dage efter Makalu er vi stadig en smule flade. Dertil kommer gåturen i forgårs, som kunne mærkes i benene, det var uvant at gå på asfalt og fliser. I dag skal vi ud til Jackey, uldvasken er pakket, så afsted til vores yoghurt-mysli-frugt-morgenmafssted.

Himalayan Arabica Beans

Vi går ud til Jackey, turen runder Abetemplet, og da vi har krydset ringvejen, skal næsen holdes i kortet (app), det er et virvar af små veje. Vi finder dog ret ukompliceret frem, vi har også været her nogle gange.

Hotellet hvor vi bor ligger ved den blå plet syd for Thamel. Jackey bor ved det gule hus, nordvest for os og centrum.

Jackey er i gang i køkkenet. Imens får vi sukkerrør og kaffe. Fisk, kylling, pickles og rice and curry er under tilberedelse, og efter kaffen vasker vi tøj, det er dejligt at klare dette i solen og især at vi må låne tørresnor. Det vil nærmest være umuligt at vaske og tørre alt det på hotellet.

Madlavning

På et tidspunkt skal ejeren af huset (som bor på de øvre etager) køre sin datter til lufthavnen, hun skal tilbage til Australien, hvor hun bor. Jackey kommer ud og siger, at vi skal komme inden for: Når nogen skal af sted som her, må der ikke arbejdes og svedes, det er uhøfligt. Det er godt at lære nye skikke.

Så er der mad. Først fisk, de er købt friske her til morgen. De er skåret ud og friturestegt i wokgryde – og så er det bare at spise. Det smager virkelig godt og mætter hurtigt.
Derefter små kyllingestykker, der er garneret i mel og hjemmegjort masala – også friturestegt. Portionen er enorm, og til Jackeys store undren kan vi ikke spise op 😅 Også det smager virkeligt godt. Bedre er det ikke, da vi nærmest ikke kan spise mere, da dal bhat retten serveres.

Lillebitte portion ris, dal øverst, kylling til højre og curry pickles nederst.

Af Mutti får Anita en nederdel og instrueres i, hvordan den skal tages på og hvordan den skal sidde.

Kjole

Vi går en tur op til et tempel med smuk udsigt over byen og Abetemplet.
Vi følges ned til ringvejen, hvor vi tager afsked. Vi skal ses i morgen for at lægge mere detaljerede planer for tur til Pokhara.

Tempel, der er skilte med TikTok forbudt på pladsen.

Vi finder ny vegansk kaffe-is- og salarbar på vejen tilbage, og vi køber appelsiner og æbler ved en af de utallige små handelssteder, der ofte er placeret på lille bord eller direkte på fortovet – hvis ikke arrangeret på en cykel.

Gadebillederne er så anderledes end Danmark. Det kan være let at kritisere og undre sig over alt det, der ikke ser ud eller fungerer som hjemme. Det kan være alt fra affald, hygiejne til vejbelægning og trafik.
Vi øver os på at betragte, og ind imellem tager vi også billeder. Ikke for at udstille, men for at vise, hvordan livet er her.
Ikke alt har vi fået taget billeder af, for eksempel små værksteder, hvor syngeskåle i messing bankes ud (det larmer, svært ikke at tænke på deres hørelse). Og heller ikke mændene, der sidder på fortovet nær Abetemplet og banker stentavler ud.
Her og der og alle vegne er små skrædderværksteder, også idet nyere kvarter, hvor Jackey bor. Oftest er det et meget lille rum med en enkelt person ved en ældre symaskine.

Skrædder og stofbutik

Der er slagtere i de fleste gader. Det er meget små butikker – ofte kun halvanden meter brede – og kødet ligger på et bord ud til gaden. Det har som oftest ingen lugt og ser fint ud.
Der er tiggere, men slet ikke som vi husker det fra Indien. Det er ofte kvinder med børn eller ældre kvinder og mænd, ingen af dem har så vidt vi forstår ikke anden indtægt. Der er også børn, men det har vi kun set ved de store turistattraktioner.

Der er vilde hunde i alle gader: De ser som oftest ret godt ud og de er absolut fredelige – vi har ikke oplevet andet.

One Reply to “Tøjvask, Katmandu, fre. 17. nov.”

  1. Det er simpelthen så hyggelig og inspirerende læsning. Og virkelig rar tilgang I har – det med at betragte. Det tror jeg, vi er mange der kan lære af. Det er jo virkelig let at trække egne normer ned over noget, man ikke kender – selv om man prøver at lade være. At I bliver inviteret hjem til folk I møder, er vel det fineste vidnesbyrd om, at I er lykkedes med at pakke fordomme væk. Og endelig kan andre nok også bare mærke at I er rare og omgængelige mennesker 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *