(Forsidebillede: Aften udsigt fra spisestuen i Ghorepani)

Det er en totalt skyfri morgen. I går var der mørke skyer over bakketoppene, så vi troede, at der ville komme regn.
Alle tre små grupper af trekkere står op samtidigt, så køkkenet har travlt og havregrøden er forsinket. Gad vide hvordan det er med fuld belægning?

Vi skal som skrevet gå hele dagen, det er godt, for hvis eftermiddagen skal fordrives ved tehuset, mugger Teit.
Det er første gang, at overnatningspriser fremgår eksplicit – de står bagerst på menukortet. Det viser sig, at Jackey overnatter og spiser gratis, fordi han har bragt os her – dette endda med fint eneværelse.

Anita har en ret klar idé om, hvordan turen i dag bliver, da hun har set billeder fra andre, der har gået turen. Forventningen er, at det er trapper direkte opad hele dagen. Det viser sig på ingen måde at holde stik.
Det passer dog ret godt til at begynde med. Vi kommer opad, og der er den fineste udsigt, som vi blandt andet nyder ved de pauser, vi holder.

Da vi har spist frokost i Ulleri skifter sporet fra trapper til sti i skov. Vi går gennem rhodondendronskov, det er kæmpe træer, vist en anden slags end på Makalu-trekket. Det er simpelthen så rart og smukt at gå her i skyggen – og at vi ikke kun skal gå på trapper. Vi krydser en flod, og også her er der en fristende pool. Vandet skulle efter sigende være temmeligt koldt, så i dag springer vi over.

Vi ser flere lokale til hest – eller rettere pony – det ser farverigt ud. Der er geder og bøfler – og så er der som altid høns alle steder. De høns, vi har set indtil videre, ser virkelig sunde ud, fine fjer og fine farver. Her ser vi mange steder kæmpe høns, de er seriøst store. Som vanligt ser vi muldyrskaravaner, denne gang lastet med sten til trapper.

Bortset fra turen gennem skoven er trekket præget af mange små landsbyer og mange muligheder for at overnatte og spise. For eksempel er stedet, hvor vi får formiddags-te utroligt smukt, fint og rent. Også da vi får eftermiddags-te er vi ret imponerede over detaljerne, for eksempel urtepotterne, der er udhulet træ, den udendørs vask, som også er af træ, udskæringerne i dørrammen til hoveddøren og alle farverne.

Både på Langtangtrekket og her ses hampplanter her og der. Da vi spiser frokost ses en hel del planter, de er klar til høst, og vi kan forstå, at mange nyder en joint. Jackey fortæller om sine oplevelse af forbruget blandt venner og bekendte. Han fortæller også om, hvordan fremmede kom til landet som desertører fra militæret, for eksempel fra Pakistan, for at leve fredeligt – herunder ryge en fredspibe. Engang imellem finder politiet en større mark. Den bliver så skåret ned og brændt af. Men som Jackey siger så hjælper det ikke så meget – og hele landsbyen er skæve i flere dage.

Vi møder andre på trek, men mest i starten af dagen, og de fleste kommer imod os. Herunder store grupper af unge mennesker, som ser ud til at være fra en skole af en slags. Blandt andet møder vi en gruppe fra Korea på 35. Andre kommer fra England, Kina og en enkelt fra USA.

Før vi ved af det er vi fremme i Ghorepani (knap 3000 moh). Vi viser permits ved checkpoint – og så stiger vi op til byen, der ikke er helt lille. Der er en del store og høje hoteller, og vi skal bo på “The Sunny Hotel”. Jackey har bestilt på forhånd og har valgt stedet, da det har store panoramavinduer ud til bjergene. Vi får endnu engang et værelse med udsigt.

Oppe i restauranten ser vi, at de har eget bageri. Og der er nybagte kanelsnegle, som vi nyder med udsigten til Annapurna South og alle de andre bjerge.

Restauranten er meget stor, cirka 150 kvadratmeter. Her er andre turister, måske er vi 20 i alt med guider og portere. Så virkelig god plads – også rundt om brændeovnen i midten, der er fyret op i. Ved checkpoint fortalte personalet, at det lige da var 11 grader, og natten til i dag var det minus fire grader. Tæt på brændeovnen er det mindst 25 grader, men flytter man sig hen til bænkene ved de store vinduer er det ret koldt – strålekulden er til at føle på.

Vi har bestilt pizza og burger, det er ikke noget, der serveres ret mange steder, i hvert fald ikke som her, hvor der er stor ovn. I det hele taget er køkkenet helt anderledes end noget, vi har set på de andre treks.

Midt på det store gulv har Jackey en fest; sønnen af huset suser rundt i el-bil, og Jackey hjælper til med styringen.

I morgen skal i af sted klokken 5 mod Poon Hill for at se solopgang over bjergene, en tur på en lille times tid op, lidt kortere ned. Men inden vi ser dyner, serverer Jackey medbragt frugt – vi er vildt forkælede. Der er guava, æbler og bananer.