(Forsidebillede: Friskkværnet kaffebønner i Dovan Guest House.)

Idag er første dag på dette trek, hvor vi vågner til overskyet vejr. På grund af risikoen for højdesyge skal vi ikke gå så langt idag. Anbefalingerne siger højest 400-500m op pr. dag. Målet er Deurali, hvilket giver 700m. Vi er dog ikke så højt oppe endnu, så vi håber, at det er OK. Vi har god tid og spiser først morgenmad kl. halv otte. Der ryger to kopper kaffe ned, lidt imod anbefalingerne for at undgå højdesyge. En “americano” her er friskbrygget filterkaffe, og den er god.

Den sædvanlige morgenrutine går stille og roligt. Tandbørstning, der laves vand og pakkes rygsæk. Måske en tur på pedaltoilettet. Skal de lange underbukser blive på eller tages af med det samme?

Stien op har stille og roligt ændret karakter fra trapper og en form for plan stenbelægning til mere vild og ‘naturlig’. Vi passerer en del vandfald og går over små broer. Der er mange andre på stien, på vej både op og ned. Igår var også en kort dag og alle har gode ben. Michael er en smule svimmel, han siger at det også sker derhjemme, hvis han ikke får drukket nok vand. Alligevel spøger der en lille tvivl om, hvorvidt det er begyndende højdesyge.

Frokost pausen tager vi tidligt, og den bliver ekstra lang. Vi håber at Michael kommer sig over svimmelheden, han drikker alt det vand, han kan.

Efter frokost vender trapperne tilbage. En kinesisk kvinde med hele ansigtet dækket af en beige maske, standser og får pusten på vej op. Jackey fortæller at masken er solbeskyttelse mod rynker.

Vi er fremme i Deurali ved tretiden. Lige før byen passerer vi en skulpturel klippe med vandet rislende nedover.

Indenfor på hotellet frådser vi i pomfritter med godt med salt. Michael er heldigvis helt frisk igen. Højden betyder, at det er blevet koldere og kulden sniger sig hurtigt ind på os i det uopvarmede fællesrum. Vi ser at man betale for en varmeovn, hvilket viser sig at være en petroleumsprimus under bordet. Vi er lidt skeptiske, men det virker godt.