Forsidebillede: Kl. 6:36 i ABC

Teit har ikke sovet meget, det har været koldt også i soveværelset. Teit har det desuden lidt svært med den meget tunge og massive dyne. Under dynen er vores sommersoveposer og inden i soveposen er vi med det meste af vores tøj. På en firesengsstue, vi deler med Jackey og Michael, kan man ikke bare mosle rundt, men må forsøge at leve med det. Anita har heller ikke sovet super godt og Michael fortæller at han også var længe om at falde i søvn. Det betyder dog ikke noget, vi er rimeligt friske her til morgen. Jackey har sovet godt, og er nu allerede ude og se sig omkring. Han kommer springende tilbage, vi skal ud at se månen.

Allerede klokken lidt over syv ankommer den første helikopter. Der er to landingspladser – og ikke længe efter ankommer den anden. Den viser sig at indeholde et brudepar, hende i hvidt – og der bliver udvekslet ringe får vi senere at vide. Den første helikopter skal have tre malaysere med ned, de er for udmattede til at gå ned.

Vi går en tur og ser igen på store bjerge og er ret enige om, at det hele var smukkest i aftes. Her til morgen er det skyfrit, og bjergene er faktisk meget flotte og majestætiske, og på vej ned taler vi mange gange om, hvor heldige, vi er, og hvor heldige vi har været med vejret – og at vi er meget taknemmelige.

Klokken lidt i 9 er vi klar til at gå. Vi kommer ned i skyggen og runder MBC. Det er koldt. Vi mener at have hørt, at det frøs 8 grader i nat, nu er det i hvert fald frostvejr. Det er skønt, når vi går, men pauserne er korte.

Vi går stærkt, det kan vi gøre fordi Anita har gode ben og nærmest kan løbe ned. Senere – da vi har fået frokost – går det ikke helt så hurtigt, da knæene er lidt stive. Vi taler om, hvorvidt vi kan nå helt ned til Sinuwa, men vi kan godt se, at det er for vildt.

Vi ender med at overnatte i Bamboo, Jackey har for længst bestilt værelser, hvilket ikke viser sig at være nødvendigt. Eneste andre gæster er tre unge nepalesere og en lettere beruset australier. Han startede trekket i Gandruk i morges, det vil sige en seriøs lang tur, mest opad. Han fortæller, at han er pænt smadret i benene af samme grund og synes, at der må øl og rom til. Han er ikke helt letvægter, så vi håber, at han kommer godt op til ABC. Han siger ret mange sjove ting, vi griner så maverne hopper. Senere taler vi om, at vi ikke kan huske at have grinet så meget, som vi har gjort på disse tre treks meget længe.

Vi har gået ret meget nedad i dag. Teit måler præcist op, hvor mange højdemeter, vi er steget ned (vi har gået en del op i dag – så man kan ikke bare trække ABC 4130 fra Bamboo 2310), og vi ender på 2000 højdemeter ned. Det er en helt vild tanke – 2 kilometer lodret ned! Ikke underligt, at knæene spænder lidt.
Vi har haft en vildt god dag. Vi hygger os, alle fire, vi taler om alt mellem himmel og jord. Det er faktisk ret syret, at vi møder én som Michael, der er så let for os at være sammen med – fedt! Vi er alle helt høje over de store oplevelser, dagen har givet, lige fra en morgen i Basecamp til den hurtige nedfart og al den smukke natur.
Som det sidste inden sengetid får vi popcorn, godt med salt og øl. Hver gang vi bestiller øl får vi blikket fra Jackey, nu da vi er på vej ned kan vi ikke lade være at grine – heller ikke ham.